Eva

Liv; levende, det navn Adam gav sin hustru (1 Mos 3,20; 4,1). Beretningen om hendes skabelse findes i 1 Mos 2,21, 22. Skaberen gav sin godkendelse af monogami ved at erklære, at det ikke var godt for mennesket at være alene, og ved at skabe en passende ledsager til ham. Kommentatoren Matthew Henry siger: “Denne ledsager blev taget fra hans side for at tilkendegive, at hun skulle være ham kær som hans eget kød. Ikke fra hans hoved, for at hun ikke skulle herske over ham; heller ikke fra hans fødder, for at han ikke skulle tyrannisere over hende; men fra hans side, for at betegne den form for lighed, som skal bestå i ægteskabet.” Og igen: “Den hustru, som er skabt af Gud ved særlig nåde og bragt af Gud ved særligt forsyn, vil sandsynligvis vise sig at være en hjælp, der passer til hendes mand.” Gennem slangens listige fristelse overtrådte hun Guds bud ved at tage af den forbudte frugt, som hun også gav til sin mand (1 Tim 2,13-15; 2 Kor 11,3). Da hun fødte sin første søn, sagde hun: “Jeg har fået en mand fra Herren” (RV: “Jeg har fået en mand med Herrens hjælp,” 1 Mos 4,1). Således modtog hun Kain, som nogle mener, som om han havde været den Lovede, “kvindens sæd.”