Shetar

she'-thar (~shethar]; Codex Vaticanus og Lucian, Sarsathaios; Codex Alexandrinus Sarestheos): En af de »syv fyrster« ved Ahasverus' hof (Est 1,14); disse fyrster »sad først i riget« og havde ret til at træde ind for kongens ansigt når som helst, undtagen når han var i selskab med en af sine hustruer. (Ifølge Marquart, Fund., 69, kommer Shetar fra sh-r-sh-th-y, som det persiske siyatis, »glæde,« skal sammenlignes med.) Ordet er aldrig virkelig blevet tilfredsstillende forklaret; det er formodentlig persisk.