Sheol

she'-ol (she'ol):

1. Navnet

2. De dødes bolig

(1) Ikke en tilstand af bevidstløshed

(2) Ikke fjernet fra Guds myndighedsområde

(3) Forholdet til udødelighed

3. Den efterkanoniske periode

1. Navnet:

Dette ord oversættes ofte i King James Version med "grav" (f.eks. 1 Mos 37,35; 1 Sam 2,6; Job 7,9; Job 14,13; Sl 6,5; Sl 49,14; Es 14,11, osv.) eller "helvede" (f.eks. 5 Mos 32,22; Sl 9,17; Sl 18,5; Es 14,9; Am 9,2, osv.); 3 steder med "gravhul" (4 Mos 16,30; 4 Mos 16,33; Job 17,16). Det betyder egentlig den usynlige verden, de dødes tilstand eller bolig, og svarer til det græske Haides, som det oversættes med i Septuaginta. De engelske revisorer har handlet noget inkonsekvent ved at lade "grave" eller "pit" stå i de historiske bøger og sætte "Sheol" i randnoten, mens de i de poetiske skrifter har indsat "Sheol" og sat "grave" i randnoten ("hell" er bevaret i Es 14). Sammenlign deres "Preface". De amerikanske revisorer bruger mere korrekt "Sheol" hele vejen igennem. Ordets etymologi er usikker. En yndet afledning er fra sha'al, "at spørge" (jf. Ordsp 1,12; Ordsp 27,20; Ordsp 30,15; Ordsp 30,16; Es 5,14; Hab 2,5); andre foretrækker sha'al, "at være hul". Babylonierne siges at have et lignende ord, Sualu, skønt dette bestrides af nogle.

2. De dødes bolig:

Til Sheol samles de døde, når livet er endt, i deres stammer og familier. Deraf det udtryk, der ofte forekommer i Pentateuken, "at blive samlet til sit folk", "at gå til sine fædre" osv. (1 Mos 15,15; 1 Mos 25,8; 1 Mos 25,17; 1 Mos 49,33; 4 Mos 20,24; 4 Mos 20,28; 4 Mos 31,2; 5 Mos 32,50; 5 Mos 34,5). Det fremstilles som en underverden (Es 44,23; Ez 26,20, osv.) og beskrives med andre betegnelser, som "graven" (Job 33,24; Sl 28,1; Sl 30,3; Ordsp 1,12; Es 38,18, osv.), ABADDON (se dette) eller Ødelæggelsen (Job 26,6; Job 28,22; Ordsp 15,11), stedet med "tavshed" (Sl 94,17; Sl 115,17), "mørkets og dødsskyggens land" (Job 10,21). Som modsætning til de levendes tilstand er det synonym for alt, hvad der er dystert, uvirksomt og uvirkeligt (refaitternes bolig, "skygger", Job 26,5; Ordsp 2,18; Ordsp 21,16; Es 14,9; Es 26,14). Det er et "glemselens land", hvor Guds "undere" er ukendte (Sl 88,10-12). Der er ingen ihukommelse eller lovprisning af Gud (Sl 6,5; Sl 88,12; Sl 115,17, osv.). I sit mørke, sin stilhed, sin magtesløshed, sin mangel på viden og sin uvirksomhed er det en sand dødens bolig (se DØD); derfor betragtes det af de levende med tilbageholdenhed, rædsel og forfærdelse (Sl 39,13; Es 38,17-19), skønt det for den trætte og plagede kan fremstå som en velkommen hvile eller søvn (Job 3,17-22; Job 14,12). Den græske forestilling om Hades var ikke meget anderledes.

(1) Ikke en tilstand af bevidstløshed.

Alligevel ville det være en fejl at slutte, på grund af disse stærke og undertiden poetisk forstærkede kontraster til de levendes verden, at Sheol blev opfattet som et sted fuldstændig uden bevidsthed eller uden nogen dunkel erindring om verden ovenfor. Det er ikke tilfældet. Åndemaneri hvilede på den forestilling, at der var en form for forbindelse mellem verden ovenfor og verden nedenunder (5 Mos 18,11); en Samuel kunne kaldes frem fra de døde (1 Sam 28,11-15); Sheol nedenunder blev sat i bevægelse ved Babylons konges nedstigning (Es 14,9). Tilstanden er snarere en slumrende halvbevidsthed og en svækket eksistens, hvorfra ånden på en delvis måde midlertidigt kunne vækkes. Sådanne forestillinger, behøver det næppe siges, byggede ikke på åbenbaring, men var snarere de naturlige tanker, man gjorde sig om den fremtidige tilstand, i modsætning til livet i legemet, når åbenbaring manglede.

(2) Ikke fjernet fra Guds myndighedsområde.

Det ville være endnu mere fejlagtigt at tale med dr. Charles (Eschatology, 35 ff) om Sheol som et område, der er "helt uafhængigt af Jahve og uden for hans herredømmes sfære". "Sheol ligger nøgent for Gud," siger Job, "og Abaddon har intet dække" (Job 26,6). "Hvis jeg reder mit leje i Sheol," siger salmisten, "se, da er du der" (Sl 139,8). Jahves vrede brænder ned til det dybeste Sheol (5 Mos 32,22). Som regel er der i Det Gamle Testamentes fremstillinger af Sheol kun ringe sans for moralske skel, men muligvis mangler de ikke helt (om dette og andre punkter i Sheols teologi).

Se ESKATOLOGI I DET GAMLE TESTAMENTE.

(3) Forholdet til udødelighed.

For fuldt ud at forstå Det Gamle Testamentes opfattelse af Sheol må man se den i forhold til tanken om døden som noget unaturligt og unormalt for mennesket; et resultat af synd. Den troendes håb for fremtiden, i den udstrækning et sådant fandtes, var ikke en forlænget eksistens i Sheol, men udfrielse fra den og genoprettelse til nyt liv i Guds nærvær (Job 14,13-15; Job 19,25-27; Sl 16,10; Sl 16,11; Sl 17,15; Sl 49,15; Sl 73,24-26; se UDØDELIGHED; ESKATOLOGI I DET GAMLE TESTAMENTE; OPSTANDELSE). Dr. Charles går sandsynligvis for vidt, når han i Salmerne 49 og 73 tænker på Sheol som "kun de ugudeliges fremtidige bolig; himlen som de retfærdiges" (anf. værk, 74); men forskellige skæbner angives tydeligt.

3. Den efterkanoniske periode:

Der er i hvert fald ingen tvivl om, at der i den efterkanoniske jødiske litteratur (apokryferne og de apokalyptiske skrifter) viser sig en meget betydelig udvikling i forestillingen om Sheol. Skellet mellem gode og onde i Israel betones; Sheol bliver for visse grupper en mellemtilstand mellem død og opstandelse; for de ugudelige og for hedningerne er det næsten et synonym for Gehenna (helvede). For de forskellige opfattelser, med relevant litteratur om hele emnet, se ESKATOLOGI I DET NYE TESTAMENTE; også DØD; HADES; HELVEDE, osv.

James Orr