Tigris

ti'-gris (Tigris, den græske ækvivalent til det hebraiske chiddeqel): En af Edens floder, som løber »østpå til Assyrien« (1 Mos 2,14 randnote), kaldt den store flod (Dan 10,4), og andre steder nævnt i de apokryfe bøger, som i Tob 6,1; Judith 1,6; Ecclesiasticus 24,25; kaldt Diglath hos Josefus og Diglit hos Plinius, nu i Mesopotamien kaldt Dijleh. Den antages almindeligvis at være en semitisk forvanskning af Tigra, der oprindelig betyder en pil, hvilket symboliseres ved dens hurtige bevægelse. Tigris udspringer i Armeniens bjerge, på 38 grader 10 minutters bredde og 39 grader 20 minutters længde, kun få mil fra Eufrats hovedgren. Efter at have fulgt et bugtet sydøstligt løb i 150 miles (ca. 240 km) forenes den med den østlige gren ved Osman Kieui, et stykke neden for Diarbekr. Her er strømmen 450 fod (ca. 137 m) bred og 3 eller 4 fod (ca. 0,9-1,2 m) dyb. Efter at have passeret gennem talrige bjergkløfter i yderligere 150 miles (ca. 240 km) træder den ud i området med lave bakker omkring Nineve og lidt længere nede ud på Mesopotamiens store alluviale slette. Derfra, på sit løb til Bagdad, optager den floderne Store Zab, Lille Zab, Adhem og Diyaleh, som fører en stor mængde vand ned fra Zagrosbjergene. Ved Bagdad øger overløb fra Eufrat ved højvande ofte oversvømmelserne. Flodsæsonen begynder tidligt i marts måned, når sit højdepunkt omkring 1. maj og falder til sit naturlige niveau ved midsommer. I oktober og november øges vandmængden betydeligt, men ikke så meget, at den går over sine bredder. Neden for Bagdad, gennem området i det egentlige Babylonien, bidrager Tigris sammen med Eufrat med vand til kunstvanding, som blev anvendt så vellykket i oldtiden. Engelske ingeniører arbejder for tiden med gode udsigter til succes på at genoprette områdets vandingssystemer og oldtidens velstand. Flodens samlede længde er 1.146 miles (ca. 1.844 km). Den løber nu sammen med Eufrat omkring 40 miles (ca. 64 km) nordvest for Den Persiske Golf; de to strømme danner dér Shat el Arab. Men i den tidlige historiske tid løb de ud i Den Persiske Golf gennem adskilte mundinger, idet Golfen dengang strakte sig et betydeligt stykke op over flodernes nuværende sammenløb, fordi strømmenes sediment har tilsandet Golfens inderste del op til denne afstand.

Se også EDEN.

George Frederick Wright