Dionysia

di-o-nish'-i-a (Dionusia, "Dionysos-fester" (Bacchus)): De landlige Dionysia (vintagefesten) blev fejret i måneden Poseideon (19. dag), som omtrent svarer til vores december. Fejringen bestod af måltider, processioner, sange og (undertiden) sceniske opførelser. Ascolia udgjorde et af de mest fremtrædende træk. Efter at have ofret en ged til guden fyldte de vinsækken med vin, gjorde den glat udvendigt med olie og forsøgte derefter at hoppe på den på ét ben. Den, der faldt ned, gav tilskuerne stor morskab, men hvis nogen formåede at holde sig oprejst til det sidste, blev han erklæret som sejrherre. Demarken ledede festen, hvis udgifter blev betalt af demen. Lenea blev fejret den 12. Gamelion (januar) i Athen og senere i Ionien i Lilleasien. Også ved denne fest smagte man på den nye vin. En procession blev dannet, og man marcherede gennem byen, mens man gav sig hen til alle slags spøgefuldheder og narrestreger, for at overvære de pantomimiske forestillinger.

Anthesteria (Blomsterfesten) fandt sted i måneden Anthesterion (februar), når de første blomster viste sig. Denne fest lignede til en vis grad vores jul. På den første dag (den 11. i måneden) blev vintønden åbnet; på den anden var kandenes fest. Der blev drukket vin, og der blev afholdt konkurrencer i trompetspil. Ved drikkekonkurrencen havde enhver lov til at more sig så meget, han ville. Der var også et mystisk ægteskab mellem kongearkontens hustru og Dionysos (sammenlign dogerne i Venedigs ægteskab med havet). På den tredje dag ofrede de krukker fyldt med grøntsager til Hermes, de dødes fører. Denne dag var helliget guderne i underverdenen og de bortgangnes ånder (Alle Sjæles Dag); og folket fejrede Persefones opstandelse og genforening med guden.

De store, eller byens, Dionysia blev afholdt i Elaphebolion (marts) som en forårsfest. Dette er den vigtigste af alle Dionysia (for os), eftersom praktisk talt alle de store tragedier af Aischylos, Sofokles og Euripides blev opført i forbindelse med denne fest. Alle demerne deltog. De ledsagede det gamle billede af Dionysos Eleutherios (fra Eleutherai i Boiotien, et af de første steder, hvor dyrkelsen af guden blev etableret i Grækenland), mens det i højtidelig procession blev båret fra Lenaeon (det oprindelige centrum for hans kult i Athen) til et lille tempel i Kerameikos i den nordvestlige del af byen, mens kor af mænd og drenge sang dithurambos (den gamle hymne til Dionysos). Kronet med vinranken og klædt i usædvanlige dragter hilste de guden med høje glædesråb.

Festen blev genoplivet med stor pragt af Peisistratiderne. I Dionysos' teater så hele folket en imponerende fremvisning af deres store bedrifter. Selv de fattigste og ringeste fik mulighed for at se og høre konkurrencerne mellem de professionelle rapsoder, som fremsagde Homer, mellem kor, der var særligt oplært til at synge dithyramberne, og mellem digtere, hvis store dramatiske værker blev fremført for første gang. Staten afsatte en særlig fond til køb af billetter til dem, der var for fattige til selv at købe. Komedier, tragedier og satyrspil blev opført efter omhyggelig forberedelse og med store udgifter. Prisen, en bronzetrefod, blev rejst med en passende indskrift på Trefodenes Gade. Uddelingen af priser til sejrherrerne afsluttede festen.

Den femårlige fest i Brauron i Attika blev også fejret med usædvanlig løssluppenhed og munterhed. Byen Athen sendte regelmæssigt delegerede for at deltage i festen.

Der fandtes også dionysiske klubber i Athen på den peloponnesiske krigs tid. Disse havde særlige læresætninger og skikke. De havde deres grundlag i orfisk mystik. Medlemmerne afholdt sig fra at spise dyrekød. De besad hellige skrifter og havde særlige soningsriter. Den dionysiske religionsudøvelse fortsatte som statskult ned til 366 e.Kr. Se Bacchus.

J. E. Harry