Digter

po'-et (poietes, "en skaber"): Forekommer i denne betydning kun i ApG 17,28, hvor Paulus citerer fra den almindelige udtryksmåde i græsk mytologi. Hvis citatet er ment som nøjagtigt, stammer det sandsynligvis fra Aratos, da Paulus' ord i hans tale i Athen stemmer præcist overens med åbningsordene i Aratos' Phaenomena. Et lignende, men ikke identisk, udtryk findes i Hymne til Zeus af Kleanthes. Aratos forsøger i sit digt at fremstille Jupiter som alle tings fader og hersker og som værdig til at blive tilbedt. Både i hans digt og i Kleanthes' digt, men især i det sidste, er der en sand og ophøjet tone af åndelig hengivenhed. Paulus tager denne lovprisning og hengivenhed, som de græske digtere tilbød deres ukendte eller opdigtede guder, og anvender den på den ene sande Gud, som han forkyndte for Athens folk.

C. E. Schenk