Soko; Soko

so'-ko (sokkhoh, "grene"), (sokho (kun i Krønikebøgerne); Socho, mest almindeligt, men mange former i Septuaginta og i King James Version: Socoh, Shochoh, Shoco, Shocho):

(1) En by i Judas Shefela, nævnt sammen med Jarmut, Adullam, Azeka osv. (Jos 15,35); filistrene "samlede sig ved Soko, som hører til Juda, og slog lejr mellem Soko og Azeka" (1 Sam 17,1); den nævnes som et af de distrikter, hvorfra Salomo hentede sine forsyninger (1 Kong 4,10, King James Version "Sochoh"); forbindelsen mellem Soko i dette vers og Hefer er værd at bemærke i forbindelse med 1 Krøn 4,18 ("Heber"). Soko (King James Version "Shoco") var en af de byer, som Rehabeam befæstede til Judas forsvar (2 Krøn 11,7); den blev erobret af filistrene på Akaz' tid (2 Krøn 28,18). Stedet er uden tvivl Khirbet esh Shuweikeh (Shuweikeh er en diminutiv af Shaukeh, "en torn"), en afrundet, langstrakt bakketop, som viser tydelige spor af gamle bymure. Beliggenheden har betydelig naturlig styrke på sydsiden af Elah-dalen, netop hvor Wady ec Cur slår et sving mod vest og bliver til Wady es Sunt. Som så mange sådanne gamle steder har bakken meget stejle skråninger på 3 sider (syd, vest og nord) og er adskilt fra højdedraget mod øst af en smal hals af lavere terræn. I dalen mod sydvest findes en rigelig kilde. Stedet var kendt af Hieronymus i det 4. århundrede. Han beskrev det som 8 eller 9 romerske mil fra Eleutheropolis (Beit Jibrin) (PEF, III, 53, 125, Sh XVII, BR, II, 21). Sukatitterne (1 Krøn 2,55) var sandsynligvis indbyggere i Soko.

(2) En by i Juda i syd, forbundet (Jos 15,48) med Shamir og Jattir. Dette er uden tvivl Khirbet Shuweikeh, en stor ruin på en lav bakke, 10 miles sydvest for Hebron; der er mange huler og klippeudhuggede cisterner samt tilhuggede sten. Cheyne placerer med nogen tvivl Soko i 1 Kong 4,10 her. Se PEF, 404, 410, Sh XXV; B R, I, 494.

E. W. G. Masterman