Sodomas æbler

sod'-um: Josefus (BJ, IV, viii, 4) siger, at "sporene (eller skyggerne) af de fem byer (på sletten) stadig kan ses, ligesom asken, der vokser i deres frugter; disse frugter har en farve, som om de var egnede til at spises, men hvis man plukker dem med hænderne, opløses de i røg og aske." Hvad denne "Dødehavsfrugt" er, er usikkert. Navnet "Dødehavets æbler" gives ofte til frugten af Solanum Sodomaean, "en tornet busk med frugt, der ikke er ulig en lille gul tomat." Cheyne mener, at de frugter, Josefus henviser til (sammenlign Tacitus Hist. v.37), enten kan være

(1) frugterne af `osher-træet (`usar, Calotropis procera, beskrevet af Hasselquist (Travels, 1766)), som findes i stor mængde omkring Jeriko og nær Det Døde Hav, og som er fyldt med støv, når de er blevet angrebet af et insekt, så kun skallen er hel og har en smuk farve. Tristram beskriver frugten som "så stor som et æble af gennemsnitlig størrelse, med en klar gul farve, hængende tre eller fire sammen tæt ved stilken"; eller, som Tristram foreslår,

(2) frugterne af den vilde kolokvint; frugten er smuk af udseende, med et frugtkød, der tørrer ind til et bittert pulver (EB, artikel "Sodom," sp. 4669, note 2). Denne kolokvint antages at være den "vilde ranke", der nævnes i 2 Kong 4,39. "Sodomas vintræ" i 5 Mos 32,32 er blevet antaget at bære "Dødehavsfrugten"; men de fleste moderne forfattere betragter passagen som billedlig.

W. L. Walker