Azeka

a-ze'-ka `azekah: En by af en vis betydning i Judas Shefela, nævnt (Jos 15,35) ved siden af Soko. I Jos 10,10 beskrives de besejrede amoritterkonger som flygtende foran Josva "ad vejen op mod Bet-Horon .... til Azeka og til Makkeda", og (Jos 10,11) da hæren flygtede, "kastede Jahve store sten fra himlen ned over dem helt til Azeka, og de døde." I 1 Sam 17,1 berettes det, at før Davids kamp med Goliat "samlede filistrene sig ved Soko, som hører til Juda, og de slog lejr mellem Soko og Azeka, i Efes-Dammim." I 2 Krøn 11,9 nævnes den som en af de grænsebyer, Rehabeam befæstede, og i Jer 34,7 er den en af de to befæstede byer, der var tilbage for Juda i Shefela, og som Nebukadnesar belejrede. "Azeka og dens småbyer (randnote, "døtre")" nævnes blandt de byer, som jøder, der vendte tilbage efter eksilet, igen bosatte sig i (Neh 11,30). I alle de tre sidste henvisninger nævnes stedet sammen med Lakish.

Alle oplysningerne passer på Tell Zaqareyeh på nordsiden af Ela-dalen (Wady es-Sunt) og omkring 3 mil nordvest for Soko (Kh. Shuweikeh). Dette sted, som delvis blev udgravet af Palestine Exploration Fund, er et sted med stor naturlig styrke. "Højen står næsten isoleret og rejser sig brat næsten 350 fod (ca. 107 m) over Ela-dalen; .... mod vest er faldet også meget stort, mens tellen mod syd er forbundet med en landtange (omkring 100 fod (ca. 30 m) under toppen) med en bakke bagved." Toppen er omkring 350 yards (ca. 320 m) gange 150 yards (ca. 137 m) og er meget større end Tell el-Chesy (Lakish) (Bliss). Udgravninger viste, at det var et meget gammelt sted, som havde været stærkt befæstet, og klippen under byen var udgravet i en række meget usædvanlige underjordiske kamre, som kunne bruges som tilflugtssteder. Stedet passer meget godt til fortællingen om Josvas slag, da der findes en længe benyttet højtliggende rute, der løber nord-syd fra egnen ved Ajalon. Dets beliggenhed som grænsefæstning kan sammenlignes med Lakishs: navnet Zakareyeh synes at være en overlevering af Azeka. Se PEFS, 1899, 10 ff.; PEF, III, 441.

E. W. G. Masterman