Zakarias
På engelsk: Zechariah
Jehova er berømt eller husket.
En profet i Juda, den ellevte af de tolv små profeter. Ligesom Ezekiel var han af præstelig slægt. Han beskriver sig selv (1,1) som “Berekjas søn.” I Ezra 5,1 og 6,14 kaldes han “Iddos søn,” som egentlig var hans bedstefar. Hans profetiske virke begyndte i Darius’ andet år (520 f.Kr.), omkring seksten år efter at den første gruppe var vendt tilbage fra landflygtigheden. Han var samtidig med Haggaj (Ezra 5,1).
Hans bog består af to tydeligt adskilte dele, (1) kapitel 1 til og med 8, og (2) 9 til slutningen. Den begynder med et forord (1,1-6), som minder om folkets tidligere historie for at rette en alvorlig advarsel til den nuværende generation. Derefter følger en række på otte syner (1,7-6,8), som følger efter hinanden i én nat, og som kan betragtes som en symbolsk historie om Israel, bestemt til at give trøst til de hjemvendte landflygtige og vække håb i deres sind. Den symbolske handling, kroningen af Josva (6,9-15), beskriver, hvordan verdens riger bliver Guds Kristi rige.
Kapitel 7 og 8, fremsat to år senere, er et svar på spørgsmålet om, hvorvidt sørgedagene over byens ødelæggelse fortsat skulle holdes, og en opmuntrende tale til folket, som forsikrer dem om Guds nærvær og velsignelse.
Bogens anden del (kap. 9-14) har ingen datering. Det er sandsynligt, at et betydeligt tidsrum adskiller den fra den første del. Den består af to byrder.
Den første byrde (kap. 9-11) giver et overblik over forløbet af Guds forsyns handlinger med sit folk ned til tiden for Ankomsten.
Den anden byrde (kap. 12-14) peger på de herligheder, der venter Israel i “den sidste dag”, den endelige kamp og Guds riges sejr.
Søn eller sønnesøn af Jojada, ypperstepræsten på Akazjas og Joashs tid. Efter Jojadas død fordømte han frimodigt både kongen og folket for deres oprør mod Gud (2 Krøn 24,20), hvilket vakte deres vrede mod ham så stærkt, at de på kongens befaling stenede ham, og han døde “i forgården til Herrens hus” (24,21). Kristus hentyder til denne mordgerning i Matt 23,35, Luk 11,51.
En profet, som havde “indsigt i Guds syner,” på Uzzijas tid; Uzzija stod i stor gæld til ham for hans vise råd (2 Krøn 26,5).
Foruden disse findes der et stort antal personer nævnt i Skriften, som bærer dette navn, men som man intet ved om.
En af overhovederne for Rubens stamme (1 Krøn 5,7).
En af portvagterne ved tabernaklet (1 Krøn 9,21).
En levit, som hjalp med at føre arken op fra Obed-Edoms hus (1 Krøn 15,20-24).
En kehatitisk levit (1 Krøn 24,25).
En meraritisk levit (1 Krøn 27,21).
Iddos far (1 Krøn 27,21).
En, som hjalp med at undervise folket i loven på Joshafats tid (2 Krøn 17,7).
En levit af Asafs sønner (2 Krøn 20,14).
En af Joshafats sønner (2 Krøn 21,2).
Far til Abija, som var Hizkijas mor (2 Krøn 29,1).
En af Asafs sønner (2 Krøn 29,13).
En af “fyrsterne over Guds hus” (2 Krøn 35,8).
Se også
Person Zakarias Person Zakarias Person Zakarias Person Zakarias Person Zakarias Person Zakarias Person Zakarias Person Zakarias Person Zakarias Person Zakarias Person Zakarias Person Zakarias Person Zakarias Person Zakarias Person Zakarias
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst. Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).