Zakarias

En præst af Abias skifte, det ottende af de fireogtyve skifter, som præsterne oprindelig var blevet inddelt i af David (1 Krøn 23,1-19). Kun fire af disse skifter eller “familier” af præsterne vendte tilbage fra eksilet (Ezra 2,36-39); men de blev da igen fordelt under de gamle betegnelser. Præsterne gjorde tjeneste ved templet to gange hvert år, og kun en uge ad gangen. Zakarias’ tid til denne tjeneste var kommet. I denne periode ville hans hjem være et af de rum, der var afsat til præsterne langs siderne af tempelområdet. Røgelsesofret var en af de mest højtidelige dele af templets daglige gudstjeneste, og der blev hver dag kastet lod for at afgøre, hvem der skulle have denne store ære, en ære som ingen præst kunne få mere end én gang i sit liv.

Mens Zakarias gjorde tjeneste ved det gyldne røgelsesalter i helligdommen, blev det forkyndt ham af englen Gabriel, at hans hustru Elisabet, som også var af en præstelig familie og nu var højt oppe i årene, skulle føde en søn, som skulle kaldes Johannes, og at han skulle være forløberen for den længe ventede Messias (Luk 1,12-17). Som straf for at han nægtede at tro dette budskab, blev han gjort stum og “ikke i stand til at tale før den dag, da disse ting skulle ske” (20). Ni måneder gik, og Elisabets barn blev født; og da Zakarias som svar på deres spørgsmål skrev på en “skrivetavle”: “Hans navn er Johannes,” blev hans mund åbnet, og han priste Gud (60-79). Barnet (Johannes Døber), således “født uden for rette tid”, “blev stærkt i ånden” (1,80).

“Barakias’ søn”, som nævnes som dræbt mellem templet og alteret (Matt 23,35; Luk 11,51). “Barakias” kan her være et andet navn for Jojada, som nogle mener.