Zelot; zeloter

zel'-ut, zel'-uts: Simon, en af apostlene, blev kaldt "zeloten" Zelotes fra zeloo "at kappes med," "efterligne," "være skinsyg," "beundre," "begære stærkt," Luk 6,15; ApG 1,13, KJV "Zelotes"). I Matt 10,4 og Mark 3,18 kaldes han "kananæeren" (sådan korrekt RV; ikke "kanaanæeren," som KJV siger, idet den følger ringere håndskrifter), ho Kananaios. Fra makkabæernes tid fandtes der blandt jøderne et parti, som bekendte stor nidkærhed for overholdelsen af "loven." Ifølge Josefus (BJ, IV, iii, 9; v, 1; VII, viii, 1) greb de til vold og snigmord i deres had til den fremmede, idet de på mange punkter lignede de kinesiske boksere. Det er ikke usandsynligt, at "snigmorderne" (se ASSASSINS) i ApG 21,38 var identiske med, eller i det mindste nært forbundet med, denne gruppe af "zeloter," som vi må slutte, at Simon havde tilhørt, før han blev en af de Tolv.

Se desuden SIMON THE ZEALOT.

William Arthur Heidel