Makkabæerne

Dette ord forekommer ikke i Skriften. Det var navnet, der blev givet lederne af det nationale parti blandt jøderne, som led under forfølgelsen under Antiokus Epifanes, der kom på den syriske trone 175 f.Kr. Det menes at være afledt af det hebraiske ord (makkabah), der betyder »hammer«, som en antydning af heltemodet og kraften hos denne jødiske familie, som dog mere korrekt kaldes asmoneere eller hasmonæere; oprindelsen til dette navn er meget omstridt.

Efter at romerne havde fordrevet Antiokus Epifanes fra Egypten, lod han sin harme gå ud over jøderne, hvoraf han nådesløst lod store skarer dræbe i Jerusalem. Han undertrykte dem på alle måder og forsøgte helt at afskaffe den jødiske gudsdyrkelse. Mattatias, en aldrende præst, som da boede i Modin, en by vest for Jerusalem, blev nu den modige leder af det nationale parti; og efter at være flygtet til bjergene samlede han omkring sig en stor flok mænd, der var rede til at kæmpe og dø for deres land og for deres religion, som nu blev voldeligt undertrykt. I 1 Makk 2,60 er hans døende råd til sine sønner nedtegnet med henblik på den krig, de nu skulle føre. Hans søn Judas, »Makkabæeren«, efterfulgte ham (166 f.Kr.) som leder i den uafhængighedskrig, der blev ført med stor heltemodighed fra jødernes side, og som endte med syrernes nederlag.