μάρμαρος

marmaros Strong G3139 navneord, hankøn

Engelsk marble

I NT 1 gang i Nestle 1904

Abbott-Smith: A Manual Greek Lexicon of the New Testament

μάρμαρος, -ου, ὁ

(μαρμαίρω, to glisten), [in LXX: Ep. Jer 7,2 * ;]

1. any crystalline stone (Hom., Eur., al.).

2. In later writers, marble: Åb 18,12,†

Forekomster pr. bog

Åb 1

Alle 1 vers

Johannes Åbenbaring

18 12

Kilder: G. Abbott-Smith, A Manual Greek Lexicon of the New Testament (1922), public domain. Kort dansk betydning: Brugbibelens bearbejdning af Strong's ordliste. Forekomster: Nestle 1904.