Markus

mar'-kus.

Se Markus, Johannes.

mærke: I King James Version bruges dette ord 22 gange som substantiv og 26 gange som prædikat. I det første tilfælde gengiver det 5 hebraiske og 3 græske ord; i det sidste 11 hebraiske og 2 græske ord. Som substantiv er det et rent fysisk udtryk, der næsten får en teknisk betydning fra det »mærke«, der blev sat på Kain (1 Mos 4,15 King James Version); Kristi stigmata på Paulus' legeme (Gal 6,17); »dyrets mærke« (Åb 16,2).

Som verbum er det næsten udelukkende en mental proces: fx »at være opmærksom«, »forstå«: bin (Job 18,2 King James Version), med rette gengivet i Revised Version (British and American) som »overvej«; shith, »Læg nøje mærke til hendes volde« (Sl 48,13), dvs. vend sindet mod, læg mærke til, agt på; shamar, dvs. iagttag, hold for øje; således Sl 37,37, »Læg mærke til den fuldkomne mand«; sammenlign Job 22,15 King James Version. Dette bliver et enestående udtryk i 1 Sam 1,12, hvor Eli, da han bemærkede bevægelsen af Hannas læber i bøn, siges at have »mærket sig hendes mund«. Jesus »lagde mærke til«, hvordan indbudte gæster udvalgte sig (epecho, dvs. »iagttog«) de øverste pladser (Luk 14,7); således skopeo (Rom 16,17; Fil 3,17), »Læg mærke til dem«, dvs. se på, hvilket betegner skarp mental opmærksomhed, dvs. granske, iagttage omhyggeligt. De eneste undtagelser fra denne mentale betydning af verbet er to vers i Det Gamle Testamente: Es 44,13, »Han afmærker det med en blyant« (»rød okker«, King James Version »line«), og »med passerne«, hvor verbet er ta'ar, »at aftegne«, »afmærke«; Jer 2,22, »Din skyld er mærket (katham, »skåret« (dvs. indgraveret)) for mit ansigt«, hvilket betegner syndens dybe og uudslettelige natur. Det kan også gengives »skrevet«, som i uudslettelige hieroglyffer.

Som substantiv kan udtrykket »mærke« efter sine forskellige hebraiske og græske originaler betyde et tegn, »en skydeskive«, et angrebsmål, et brændemærke eller stigma skåret eller brændt i kødet, et mål eller endemål for øje, et stempel eller et indpræget eller indgraveret tegn.

(1) 'oth, »et tegn«: 1 Mos 4,15 King James Version, »Herren satte et mærke på Kain« (American Standard Revised Version »fastsatte et tegn«). Det er umuligt at afgøre dette tegns natur. Delitzsch mener, at rabbinerne tog fejl, når de opfattede det som et mærke på Kains krop. Han betragter det snarere som »et bestemt tegn, der beskyttede ham mod hævn«, idet fortsættelsen af hans liv var nødvendig for slægtens bevarelse. Det var således, som hebraisk angiver, tegnet på en pagt, som Gud sluttede med Kain, om at hans liv skulle skånes.

(2) mattara', »et sigte«, deraf et mærke at skyde efter. Jonatan aftalte at skyde pile som mod et mål, som et tegn til David (1 Sam 20,20); Job følte sig som en skydeskive for de guddommelige pile, dvs. for de lidelser, der var bestemt af Gud, som sårede ham, og som han blev kaldet til at udholde (Job 16,12); således Jeremias: »Han har sat mig som et mål for pilen« (Klag 3,12); nært beslægtet hermed er miphga`, et angrebsmål (Job 7,20), hvor Job i sjælens bitterhed føler, at Gud er blevet hans fjende, og siger: »Hvorfor har du gjort mig til mål for fjendtligt angreb?«; »sat mig som et mærke for dig«.

Se TARGET.

(3) taw, »mærke« (Ez 9,4; Ez 9,6). I Ezekiels syn om de ugudeliges ødelæggelse skulle mærket, der på Jahves befaling skulle sættes på de retfærdiges pande, være til deres beskyttelse, ligesom blodet, der blev stænket på israelitternes dørstolper (2 Mos 12,22; 2 Mos 12,23). Ligesom Guds tjenere (Åb 7,2; Åb 7,3)--de udvalgte--blev bevaret fra skade ved at blive beseglet med den levende Guds segl på deres pander, sådan fik manden, der var klædt i linned og havde en skriverblækhorn ved sin side, besked på at sætte mærke på panden af dem, som Gud ville frelse fra dommen ved sin beskyttende nåde. Taw forekommer også (Job 31,35) om det bevidnende mærke, der blev sat på et dokument (Revised Version (British and American) »underskrift«, randnote »mærke«).

Det tilsvarende hebraiske bogstav taw (»t«) i det fønikiske alfabet og på makkabæernes mønter havde form som et kors (T). På orientalske synoder blev det brugt som underskrift af biskopper, der ikke kunne skrive. Korset blev, som et ejendomstegn, brændt på halsen eller lårene af heste og kameler. Det kan have været det »mærke«, der blev sat på de retfærdiges pande i Ezekiels syn.

(4) qa`aqa`, »et stigma«, skåret eller brændt. Israelitterne fik forbud mod (3 Mos 19,28) at følge andre orientalske og hedenske nationers skik med at skære i, vansire eller brændemærke deres kroppe.

Det specifikke forbud mod »at indprente nogen mærker på« sig selv sigter tydeligvis til den tatoveringsskik, der er almindelig blandt vilde stammer, og som er på mode blandt både mænd og kvinder af de lavere klasser i Arabien, Egypten og mange andre lande. Det skulle fremelske ærefrygt for og en fornemmelse af menneskelegemets hellighed som Guds skabning, i den kristne æra kendt som Helligåndens tempel.

Se også CUTTINGS IN THE FLESH.

(5) skopos, noget der ses eller iagttages i det fjerne, deraf et »mål«. Det kristne liv syntes for Paulus, i hans åndelige gløds intensitet, som grækernes stadion eller løbebane, med løbere, der spændte hver nerve for at nå målet og vinde prisen. »Jeg jager frem mod målet (King James Version »mark«) efter prisen« (Fil 3,14). Mærket eller målet er det livsideal, der er åbenbaret i Kristus; prisen er at nå og eje dette liv.

I Salomos Visdom 5,21 er »de flyver mod målet« fra eustochoi, »med sikkert sigte« (sådan Revised Version (British and American)).

(6) stigma, "et mærke stukket eller brændemærket på kroppen." Slaver og soldater blev i oldtiden stemplet eller brændemærket med deres herres navn. Paulus betragtede og kaldte sig selv Jesu Kristi trælbundne slave. Sporene af hans lidelser, piskning, steninger, forfølgelse, sår, var synlige som varige ar på hans krop (jf. 2 Kor 11,23-27). Disse kaldte han Jesu stigmata, mærker brændt ind i selve hans kød som beviser på hans hengivenhed mod sin Herre (Gal 6,17).

Dette sted giver intet grundlag for den romersk-katolske overtro, at selve arrene fra Kristi korsfæstelse blev gengivet på Paulus' hænder og fødder og i hans side. Det er også "fremmed for den ophøjede selvbevidsthed" i disse ord at finde i dem, sådan som nogle udlæggere gør, en modsætning i Paulus' tanke til omskærelsens ar.

(7) charagma, "et stempel" eller "indpræget mærke." "Dyrets mærke" (særligt for Johannes' Åbenbaring) var Antikrists tilhængeres kendetegn, stemplet på panden eller højre hånd (Åb 13,16; jf. Ez 9,4; Ez 9,6). Det var et symbol på karakter og var således ikke et bogstaveligt eller fysisk mærke, men hedenskabets præg på det moralske og åndelige liv. Det var frafaldets tegn eller kendetegn. Som en åndelig tilstand eller forfatning underkastede det mennesker Guds vrede og evig pine (Åb 14,9-11); modbydelig sygdom (Åb 16,2); ildsøen (Åb 19,20). De, som ikke modtog mærket, og som trofast havde udholdt forfølgelse og martyrdød, fik del i den første opstandelse og levede og regerede med Kristus i tusind år (Åb 20,4). "Dyret" symboliserer de antikristelige riger, især Rom under Nero, som søgte at opsluge og ødelægge de første kristne.

(8) molops, "blåt mærke," Sirak 23,10 (Revised Version (British and American) "bruise"); 28,17.

Dwight M. Pratt