Ezras Bog

Denne bog er beretningen om begivenheder, der fandt sted ved afslutningen af det babyloniske eksil. Den var engang indbefattet i Nehemias’ Bog, idet jøderne betragtede dem som ét bind. De to skelnes stadig i Vulgata som I og II Esdras. Den består af to hoveddele:

Historien om de landflygtiges første tilbagevenden, i Kyros’ første år (536 f.Kr.), indtil færdiggørelsen og indvielsen af det nye tempel, i Darius Hystaspes’ sjette år (515 f.Kr.), kap. 1-6. Fra slutningen af det sjette til begyndelsen af det syvende kapitel er der et hul i historien på omkring tres år.

Historien om den anden tilbagevenden under Ezra, i Artaxerxes Longimanus’ syvende år, og om de begivenheder, der fandt sted i Jerusalem efter Ezras ankomst dertil (7-10).

Bogen indeholder således mindeværdige oplysninger knyttet til jøderne, fra Kyros’ dekret (536 f.Kr.) til reformen ved Ezra (456 f.Kr.), og spænder over en periode på omkring firs år.

Der findes intet citat fra denne bog i Det Nye Testamente, men der har aldrig været nogen tvivl om, at den er kanonisk. Ezra var sandsynligvis forfatter til denne bog, i det mindste til størstedelen af den (jf. 7,27.28; 8,1 osv.), ligesom han også var forfatter til Krønikebøgerne, hvis afslutning udgør Ezras Bogs indledende afsnit.