Gilboas bjerg

gil-bo'-a (~har hagilboa], "Gilboas bjerg"): Medmindre vi skal læse "Gilboa" i stedet for "Gilead" i Dom 7,3 (se GILEAD, 2), nævnes dette bjerg i Skriften kun i forbindelse med Sauls sidste kamp mod filistrene og hans katastrofale nederlag (1 Sam 28,4; 1 Sam 31,1; 1 Sam 31,8; 2 Sam 1,6; 2 Sam 1,21; 2 Sam 21,12; 1 Krøn 10,1; 1 Krøn 10,8). Hvis Zer`in er identisk med Jizre'el--et punkt som professor R.A.S. Macalister for nylig har rejst nogen tvivl om--må Saul have besat skråningerne på bjergets nordvestside, nær "kilden som er i Jizre'el" (1 Sam 29,1). Filistrene angreb fra sletten, og kampen gik hårdt ud over Israels mænd, som brød sammen og flygtede; og under flugten blev Jonatan, Abinadab og Malki-shua, Sauls sønner, dræbt. Hellere end at blive taget til fange af sine livslange fjender styrtede Saul sig i sit sværd og døde (1 Sam 31,1).

Bjergets moderne navn er Jebel Faqu`a. Det rejser sig ved den østlige rand af Jizre'elsletten og løber fra Zer`in mod sydøst, hvorefter det svinger mod syd for at slutte sig til Samarias højland. Det fremtræder imponerende set fra sletten, men det højeste punkt, Sheikh Burqan, er ikke mere end 1.696 fod (ca. 517 m) over havet. I de højere egne er bjergkæden ujævn og gold; men vegetationen er rigelig på de lavere skråninger, især mod vest. Kishon har sit udspring på bjerget. Under de nordlige klipper udspringer `Ain Jalud, muligvis identisk med HAROD, WELL OF, som se. I Jelbun, en landsby på den vestlige skråning, er der måske et ekko af det gamle navn.

W. Ewing