Gideon
Også kaldet Jerubba'al (Dom 6,29, 32), var den første af dommerne, hvis historie fortælles udførligt (Dom 6-8). Hans kaldelse markerer begyndelsen på den anden periode i dommernes historie. Efter den sejr, som Debora og Barak vandt over Jabin, sank Israel igen ned i afgudsdyrkelse, og midjanitterne (se dette) og amalekitterne, sammen med andre “østens børn”, krydsede Jordan hvert år i syv år i træk for at plyndre og hærge landet. Gideon fik et direkte kald fra Gud til at påtage sig opgaven med at befri landet fra disse krigeriske angribere. Han tilhørte Abiezers slægt (Jos 17,2; 1 Krøn 7,18) og kom fra den lille by Ofra (Dom 6,11). Først væltede han, sammen med ti af sine tjenere, Ba'als altre og huggede asheraen ned, som stod ved det; derefter blæste han alarm i hornet, og folket strømmede til hans fane på Gilboas bjergkam, i alt toogtyve tusind mænd. Disse blev dog reduceret til kun tre hundrede. Disse mænd, mærkeligt bevæbnede med fakler, krukker og horn, styrtede ved midnat ind mod Midjans lejr fra tre forskellige sider, i dalen nord for More, med det frygtelige krigsråb: “For Herren og for Gideon” (Dom 7,18, RV). Grebet af rædsel blev midjanitterne kastet ud i voldsom forvirring, og i mørket dræbte de hinanden, så kun femten tusind ud af den store hær på hundrede og tyve tusind slap levende bort. Mindet om denne store befrielse prægede sig dybt i folkets bevidsthed (1 Sam 12,11; Sl 83,11; Es 9,4; 10,26; Hebr 11,32). Landet havde nu ro i fyrre år. Gideon døde i en høj alder og blev begravet i sine fædres grav. Kort efter hans død skete der en forandring med folket. De glemte igen Jahve og vendte sig til dyrkelsen af ba'alerne, og “de viste heller ikke godhed mod Jerubba'als hus” (Dom 8,35). Gideon efterlod sig halvfjerds sønner, en svag og sørgeligt degenereret slægt, med én undtagelse, nemlig Abimelek, som synes at have haft meget af sin fars mod og energi, men også en urolig og samvittighedsløs ærgerrighed. Han samlede en flok omkring sig, som slagtede alle Gideons sønner, undtagen Jotam, på én sten.
Se også
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst. Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).