Gilead

Vidnesbyrdets høj, (1 Mos 31,21), et bjergområde øst for Jordan. På grund af dets bjergede karakter kaldes det “Gileads bjerg” (1 Mos 31,25). Det kaldes også “Gileads land” (4 Mos 32,1), og undertiden blot “Gilead” (Sl 60,7; 1 Mos 37,25). Det omfattede Gads og Rubens stammers besiddelser og den sydlige del af Manasse (5 Mos 3,13; 4 Mos 32,40). Det var mod nord afgrænset af Bashan og mod syd af Moab og Ammon (1 Mos 31,21; 5 Mos 3,12-17). “Halvdelen af Gilead” var i Sihons besiddelse, og den anden halvdel, adskilt fra den af floden Jabbok, var i Ogs, kongen af Bashans, besiddelse. Den dybe kløft ved floden Hieromax (den moderne Sheriat el-Mandhur) adskilte Bashan fra Gilead, som var omkring 60 mil i længden og 20 i bredden og strakte sig fra nær sydenden af Genesaret Sø til nordenden af Det Døde Hav. Abarim, Pisga, Nebo og Peor er dets bjerge, som nævnes i Skriften.