Gilgal
Easton's Bible Dictionary
Rulning.
Efter den højtidelige handling med oplæsningen af loven i Sikems dal mellem Ebal og Gerizim drog israelitterne videre til Gilgal og slog dér en fast lejr (Jos 9,6; 10,6). Det lå “ved Mores ege,” i nærheden af det sted, hvor Abraham rejste sit første alter (1 Mos 12,6, 7). Dette var en af de tre byer, som Samuel besøgte for at forvalte ret (1 Sam 7,16), og her bragte han også ofre, da arken ikke længere var i helligdomsteltet i Shilo (1 Sam 10,8; 13,7-9). Til dette sted, som til en central helligdom, samledes hele Israel for at forny deres troskab mod Saul (11,14). På et senere tidspunkt blev det skueplads for afgudsdyrkelse (Hos 4,15; 9,15). Det er blevet identificeret med ruinerne af Jiljilieh, omkring 5 miles sydvest for Shilo og omtrent samme afstand fra Betel.
Stedet på “Jerikos sletter,” “ved Jerikos østlige grænse,” hvor israelitterne først slog lejr efter at have krydset Jordan (Jos 4,19, 20). Her holdt de deres første påske i Kanaans land (5,10) og fornyede omskærelsesriten, og således “rullede de skammen” fra deres egyptiske trældom bort. Her blev de tolv mindesten, taget fra Jordans flodleje, rejst; og her blev helligdomsteltet også stående, indtil det blev flyttet til Shilo (18,1). Det er blevet identificeret med Tell Jiljulieh, omkring 5 miles fra Jordan.
Et sted, sandsynligvis i Efraims bjergland, hvor der fandtes en profetskole (2 Kong 4,38), og hvorfra Elias og Elisa, som boede her, “gik ned” til Betel (2,1.2). Det nævnes også i 5 Mos 11,30. Det kendes nu som Jiljilia, et sted 8 miles nord for Betel.
International Standard Bible Encyclopedia
gil'-gal (gilgal, "cirkel"; Galgala): Artiklen er altid forbundet med navnet undtagen i Jos 5,9. Der er tre steder, som bærer dette navn:
(1) Israels første lejr efter at have krydset Jordan (Jos 4,19; Jos 5,9; Jos 5,10; Jos 9,6; Jos 10,7; Jos 14,6; Jos 15,7; 5 Mos 11,30). Ifølge Jos 15,7 lå den nord for Achor-dalen, som dannede grænsen mellem Juda og Benjamin. Her opstillede Josva 12 mindestene taget fra elvens leje efter det mirakelbesluttede Jordankrydsning; og her (Jos 5,5) blev folket omskåret som forberedelse til at tage landet i besiddelse, hvorved der siges i Josh med ordspil: "I dag har jeg rullet Egyptens skam bort fra jer." Derefter fejredes Påsken (Jos 5,10) og manna ophørte (Jos 5,12). Til Gilgal vendte arken tilbage hver dag efter at have været omkring Jerikos by under belejringen (Jos 6,11). Herop kom gibeonitterne for at slutte deres traktat (Jos 9,3) og igen (Jos 10,6) for at søge bistand mod amoreterne. Gilgal var stadig israelitternes hovedkvarter efter kampen med amoreterne (Jos 10,15); igen efter Josvas omfattende sejrrige felttog i Judæas bjergland, der strakte sig til Kades-Barnea og Gaza (Jos 10,15) og endnu senere efter hans tilbagevenden fra det store slag ved Meroms vande (Jos 14,6). Ved erobringens slutning (Jos 18,1) flyttedes hovedkvarteret til Silo på toppen af bjergryg mod vest.
Gilgal optræder hyppigt igen i senere historie. Samuel (1 Sam 7,16) gjorde den til et af tre steder, hvor han årligt holdt omvandringsting, de øvrige steder var Betel og Mizpa. Septuaginta-teksten tilføjer, at disse var hellige steder. Stedet blev ved med at være en særlig tilflugtssted for ofringer (1 Sam 10,8; 1 Sam 13,8; 1 Sam 13,9; 1 Sam 13,10; 1 Sam 15,21), mens det var her, Samuel huggede Agag i stykker for Herrens ansigt (1 Sam 15,33), og at Saul både blev kronet (1 Sam 11,14; 1 Sam 11,15) og forkastet som konge. Det var også ved Gilgal (2 Sam 19,15), at folket forsamledes for at ønsket David velkommen, da han vendte tilbage fra sit eksil hinsides Jordan under Absaloms oprør. De tidlige profeter henviser til Gilgal som et center for afgudedyrkelse i deres tid (Hos 4,15; Hos 9,15; Hos 12,11; Am 4,4; Am 5,5). Mikas (6,5) fremstiller Gilgal som ved den anden ende af Døde Hav fra Sittim.
I 1874 genkendte Conder navnet Gilgal som bevarret i Barker Jiljuilieh, en dam ved siden af et tamarisktra 3 miles øst for det gamle Jeriko. Dammen måler 100 fod gange 84 og er omgivet af en mur af groft hugne sten. Nord for dammen opdagede Bliss murlinjer 300 yards lange, der sandsynligvis repræsenterer fundamenterne af et oldkristelig kloster. Syd for dammen ligger adskillige høje spredt over et område på en tredjedel kvadratmil, hvoraf den største er 50 fod i diameter og 10 fod høj. Ved udgravning fandt man noget keramik og glas. Disse ruiner er sandsynligvis fra oldkristelig besættelse, og ifølge Conder er der intet mod, at de markerer det oprindelige sted. Indtil Middelalderen blev de 12 stene fra Josva hentydet til i traditionen.
(2) Ifølge 2 Kong 2,1; 2 Kong 4,38 gjorde Elisa i nogen tid sit hovedkvarter ved Gilgal, et sted i bjergene ikke langt fra Betel, identificeret af Conder som Jiljilia, beliggende på en høj bakke på nordsiden af Wady el-Jib. Det ligger lavere end Betel, men ordene i 2 Kong 2,2, "de gik ned til Betel," kan henvise til deres initiale faldtid ned i wady'en. Det kunne ikke siges, at de gik ned fra Gilgal til Betel i Jordandalen. Stedet synes at blive hentydet til i Neh 12,29 som Beth-gilgal.
(3) Gilgal blandt nationerne: I Jos 12,23 omtales Gilgal som en kongestad forbundet med Dor, tydeligvis på det maritime sletteland. Dor identificeres med Tantura, mens Conder identificerer dette Gilgal med Jiljuilieh, 30 miles syd for Dor og 4 miles nord for Antipatris.
George Frederick Wright
Se også
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).