Hala

ha'-la (chalach; Halae, Hallae, Chaach, for Chalach, Chala; Vulgate (Jeromes latinske bibel, 390-405 e.Kr.) Hala):

1. Mange identifikationer:

Nævnt i 2 Kong 17,6; 2 Kong 18,11; 1 Krøn 5,26, som et af de steder, hvor Assyriens konger sendte de landflygtede israelitter (se GOZAN; HABOR). Forskellige identifikationer er blevet foreslået, alle undtagen den sidste mere eller mindre usandsynlige af filologiske grunde:

(1) den assyriske Kalach (Nimrud, det Kalah fra 1 Mos 10,11);

(2) den assyriske Hilakku (Kilikien);

(3) Chalkitis i Mesopotamien (Ptol. v.18, 4), grænsende til Gauzanitis (Gozan)--en god beliggenhed for øvrigt;

(4) det Kalachene hos Strabo, i det nordlige Assyrien. Lige så uegnet er også

(5) det Chalonitis hos Plinius og Strabo, nordøst for Assyrien, selvom dette tilsyneladende blev kaldt Halah af syrerne. En tiltalende identifikation var

(6) med floden Balikh (ved ændring af "H" til "B")--sammenlign Septuaginta "i Halae og i Habor, floder i Gozan"--men selv dette må opgives til fordel for

(7) det assyriske Halahhu, som (bortset fra fordoblingen og kasus-endelsen) er det samme, bogstav for bogstav.

2. Det mest sandsynlige blandt dem:

Det nævnes i W. Asia Inscr, II, flertal 53, l. 35, mellem Arrapha (Arrapachitis) og Racappu (Reseph). Ifølge tablet K. 123, hvor det kaldes mat Halahhi, "Halahhu-landet," synes det at have omfattet byerne Se-bise, Se-irrisi, Lu-ammu(ti?), og Se-Akkulani, tilsyneladende fire kornproducerende centre for den assyriske regering. Det første citat antyder, at Halah lå nær eller i Gauzanitis, og havde en hovedstad med samme navn. Af 8 personnavne i K. 123 er 5 assyriske, resten snarere syriske end israelitiske.

T. G. Pinches