Halikarnassos

hal-i-kar-nas'-us (Halikarnassos): Den største og stærkeste by i det gamle landskab Karien i Lilleasien, beliggende ved bredden af en bugt, 15 miles fra øen Kos. Dens beliggenhed var smuk; dens klima var tempereret og jævnt; jorden i det omliggende land var usædvanlig frugtbar og kendt for sin overflod af figen-, appelsin-, citron-, oliven- og mandeltræer. Da det gamle land kom i persernes besiddelse, fik Kariens konger stadig lov til at herske. En af herskerne var den berømte dronning Artemisia, som kæmpede i slaget ved Salamis. Den mest berømte af kongerne var dog Maussollos (Mausolus), som regerede fra 373 til 353 f.Kr., og graven, hvori han blev begravet, blev længe regnet for et af den antikke verdens vidundere. Plinius beskriver graven som en rund bygning, 140 fod høj, 411 fod i omkreds og omgivet af 36 søjler; den var dækket af en pyramideformet kuppel. Den antikke forfatter Vitruvius siger i sin beskrivelse af byen, at agoraen lå langs kysten; bag den lå mausoleet, og endnu længere borte lå Mars’ tempel. Til højre for agoraen lå Venus’ og Merkurs templer, og til venstre lå Maussollos’ palads. Alexander den Store ødelagde først byen efter en lang belejring, men han var ude af stand til at indtage akropolis. Byen kom sig aldrig helt, men den blev senere kendt som det formodede fødested for Herodot og Dionysios. At der boede en del jøder dér, fremgår af den kendsgerning, at der ifølge 1 Makk 15,23 i året 139 f.Kr. blev skrevet et brev af det romerske senat på deres vegne. I det 1. århundrede f.Kr. blev der udstedt et dekret, som gav jøderne i Halikarnassos frihed til at dyrke Gud “efter de jødiske love og til at holde deres proseuche ved havsiden efter deres forfædres skikke” (Josefus, Ant, XIV, x, 23).

Den moderne by Budrun, som repræsenterer det gamle Halikarnassos og dækker en del af dets område, ligger lidt vest for Peters borg. Denne borg blev opført af ridderne fra Rhodos i 1404 e.Kr., delvis af ruinerne fra mausoleet. Lord Redcliffe, som undersøgte ruinerne i 1846, sendte mange af de udskårne plader fra borgen til British Museum, hvor de nu kan ses. Sir C. Newton foretog udgravninger dér i 1857-58 og føjede andre skulpturer til samlingen i British Museum. Han fandt fundamentet til Afrodites joniske tempel og mausoleets grønstensfundament, hvorpå moderne tyrkiske huse var blevet bygget. Han åbnede også flere grave, som lå uden for den gamle by. Bymurene, der blev bygget af Maussollos omkring 360 f.Kr. og markerer den gamle bys grænser, er stadig bevaret; men den gamle havn, som var beskyttet af en mole, er nu forsvundet. Ruinerne kan bedst nås med båd fra øen Kos.

E. J. Banks