Hallel

Lovprisning, navnet på gruppen af Sl 113-118, som i særlig grad er lovsange. Den kaldes “Den egyptiske Hallel”, fordi den blev sunget i templet, mens påskelammene blev slagtet. Den blev også sunget ved andre festlige lejligheder, såsom pinse, løvhyttefesten og indvielsesfesten. Levitterne stod foran alteret og sang den vers for vers, mens folket svarede ved at gentage versene eller ved messede halleluja-råb. Den blev også sunget i private hjem ved påskefesten. Dette var sandsynligvis den lovsang, som vor Frelser og hans disciple sang ved afslutningen af påskemåltidet, som de holdt i salen ovenpå i Jerusalem (Matt 26,30; Mark 14,26).

Der findes også en anden gruppe, kaldet “Den store Hallel”, som omfatter Sl 118-136, og som blev fremsagt den første aften ved påskemåltidet og ved lejligheder med stor glæde.