Hale

tal ('alyah; zanabh; oura): Den brede hale på det syriske får, fejlagtigt gengivet som "bagparti" (se dette) i King James Version, nævnes som en af de dele af offeret, der blev brændt på alteret som en liflig duft for Gud (2 Mos 29,22). Det andet hebraiske ord bruges om slangers haler (2 Mos 4,4), om ræve, som Samson bandt sammen i sin grusomme leg for at ødelægge filistrenes kornmarker ved hjælp af fastgjorte brandfakler (Dom 15,4 osv.). Følgende synes at være en hentydning til denne hændelse: "Frygt ikke, og lad ikke dit hjerte blive modløst på grund af disse to haler af rygende brandfakler, på grund af Resins og Syriens brændende vrede og Remaljas søns vrede" (Es 7,4).

Billedligt: "Hale" = underlegenhed, i modsætning til "hoved" = overlegenhed, lederskab. "Jahve vil gøre dig til hoved og ikke til hale; og du skal kun være øverst, og du skal ikke være nederst, hvis du hører på Jahves bud" (5 Mos 28,13; jf. også 28,44).

I Det Nye Testamente finder vi oura brugt om de apokalyptiske dyr, skorpioner, heste og dragen (Åb 9,10; Åb 9,19; Åb 12,4).

H. L. E. Luering