Hasidæerne

has-i-de'-anz (Hasidaioi, en transskription af chacidhim, "de fromme", "puritanerne"): Et navn, som blev antaget af de ortodokse jøder (1. Makkabæerbog 2,42; 7,13) for at skelne dem fra den helleniserende fraktion, som beskrives i Makkabæerbøgerne som de "uromlige", de "lovløse", "overtræderne". De havde måske snævre, men strenge og alvorligt ærlige religiøse synspunkter og anerkendte Judas Makkabæus som deres leder (2. Makkabæerbog 14,6). De eksisterede som en gruppe før Makkabæertiden, holdende fast ved de gamle veje, uden stor interesse for politik og med lille sympati for blot nationale aspirationer, undtagen når de angik religionen (1. Makkabæerbog 1,63; 2. Makkabæerbog 6,18 ff; Judith 12,2; Ant, XIV, iv, 3). Deres samarbejde med Judas gik kun så langt som til at sikre ret til at følge deres egne religiøse praksis. Da Bakkhides kom mod Jerusalem, var de villige til at slutte fred, fordi Alkimus, "en præst af Arons æt", var i hans ledsagelse. Ham accepterede de som ypperstepræst, selvom tres af dem snart faldt ved hans forræder (1. Makkabæerbog 7,13). Deres frafald fra Judas var i høj grad årsagen til hans fald.

J. Hutchinson