Alkimus

al'-si-mus ('elyaqum, "Gud vil rejse sig"; Alkimos, "tapre"): En ypperstepræst i tre år, 163-161 f.Kr.; beretningen om hans virke findes i 1 Makk 7,4-50; 9,1-57; 2 Makk 14; se også Ant, XII, 9-11; XX, 10. Han var efterkommer af Aron, men ikke i den ypperstepræstelige linje (1 Makk 7,14; også Ant, XX, 10); og da han stræbte efter embedet som ypperstepræst, skyndte han sig til Antiokia for at sikre sig den nye konge Demetrius' gunst og hjælp; denne havde netop styrtet Antiochus Eupator og gjort sig selv til konge. Alkimus tilhørte det græskvenlige parti og blev derfor bittert modarbejdet af makkabæerne. Demetrius sendte en stærk hær under Bakchides for at indsætte ham i ypperstepræsteembedet i Jerusalem. Den velvilje, hvormed Alkimus blev modtaget af jøderne i Jerusalem på grund af sin aronitiske afstamning, blev snart vendt til had på grund af hans grusomheder. Da Bakchides og hans hær vendte tilbage til Antiokia, angreb og overvandt Simon Makkabæeren Alkimus og drev ham også til Syrien. Der sikrede han sig fra Demetrius endnu en hær, ledet af Nikanor, som, da det ikke lykkedes ham at få fat i Simon ved forræderi, gik i kamp mod ham, men blev besejret og dræbt. En tredje og større hær, igen under Bakchides, blev sendt af sted for at redde Alkimus' vaklende sag. Nu blev Simon overmandet og dræbt, Alkimus indsat som ypperstepræst, og en stærk styrke blev efterladt i Jerusalem for at støtte ham. Men han nød ikke længe sin triumf, eftersom han kort efter døde af et lammelsesslag.

Edward Mack