Meraritterne

Meraris efterkommere (4 Mos 26,57). Sammen med gershonitterne og kehatitterne havde de ansvaret for tabernaklet, som de skulle bære fra sted til sted (4 Mos 3,20, 33-37; 4,29-33). Ved fordelingen af de okser og vogne, som høvdingerne bragte som gave (4 Mos 7), gav Moses meraritterne dobbelt så mange som gershonitterne (fire vogne og otte okser), fordi de sidstnævnte kun skulle bære tabernaklets lettere udstyr, såsom tæpper, forhæng osv., mens de førstnævnte skulle bære den tungere del, som brædder, tværstænger, fodstykker, søjler osv., og derfor behøvede et større antal okser og vogne. Dette er et sammentræf, der illustrerer beretningens sandhed. Deres plads under marchen og i lejren var nord for tabernaklet. Meraritterne tog senere sammen med de andre levitiske familier del i de forskellige funktioner, der hørte til deres embede (1 Krøn 23,6, 21-23; 2 Krøn 29,12, 13). Tolv byer med tilhørende græsningsområder blev tildelt dem (Jos 21,7, 34-40).