Menuhot

men-u'-hoth (menuchoth, "boliger"; King James Version manachti Manahetitter): Den første form er Revised Version (britisk og amerikansk) transskriberet i navnet; den anden form er King James Version, bevaret af Revised Version (britisk og amerikansk) i de passager, hvor ordet forekommer (1 Krøn 2,52; jf. 2,54). Det folk, som King James Version her omtaler som "halvdelen af Manahetitterne", nævnes som efterkommere af Salma (1 Krøn 2,54), mens de, der nævnes som Menuhot, omtales som efterkommere af Juda gennem Shobal, far til Kirjat-Jearim. Begge ord kommer af samme rod. King James Version bevarer den samme betegnelse for begge passager, mens Revised Version (britisk og amerikansk) har markeret forskellen i stavemåde ved at ændre den første passage og følge King James Version i den anden. Begge dele af slægten tilhører Kaleb-klanen, og det synes, som om de blev det dominerende folk i den ellers ukendte by Manahat, så den kom til at blive regnet som tilhørende Juda. Det kan være forbundet med det Menucha (Revised Version (britisk og amerikansk) "Menuhah"), der i randnoten til Dom 20,43 foreslås som stednavn. I Septuaginta er der mellem Josva 15,59 og 60 indsat navnene på 11 byer, blandt dem en Manocho, hvis hebraiske ækvivalent giver ordet. Det er vanskeligt at identificere, og Vulgata (Hieronymus' latinske Bibel, 390-405 e.Kr.) løser knuden ved at oversætte "dimidium requietionum"!

Se MANAHATH.

Henry Wallace