Merkur; Mercurius

mur'-ku-ri, mer-ku'ri-us: Oversættelsen af Hermes i ApG 14,12: »De kaldte Barnabas Jupiter og Paulus Merkur, fordi han var den ledende taler.« Hermes var veltalenhedens gud (og også tyveriets), gudernes ledsager, sendebud og talsmand. Barnabas’ mere myndige fremtoning (jf. 2 Kor 10,10) fik dem sandsynligvis til at identificere ham med Zeus (den romerske Jupiter), mens hans veltalenhedsgave gav anledning til identifikationen af Paulus med Hermes (den romerske Merkur). Jupiters tempel lå foran Lystra, og ham dyrkede lykaonierne som deres vigtigste gud. Jf. legenden om Baucis og Filemon (Ovid, Metam. viii.611 f).

Se Hermes; Jupiter; Grækenland, religion i oldtiden.

M. O. Evans