Middag

din'-er (ariston; Matt 22,4; Luk 11,38 (RV, randnote "morgenmad"); Luk 14,12; jf. Ruth 2,14; Joh 21,13): I orientalske såvel som klassiske lande var det skikke, i oldtiden såvel som nu, at have kun to måltider dagligt, og vidnesbyrdene, herunder fra Josephus, viser, at det andet eller aftenmåltid var det vigtigste. Morgensoppen, som Talmud kalder det, var ingen måde et "måltid". Bonden eller håndværkeren kunne før arbejdets begyndelse "bryde fasten" (Joh 21,12; Joh 21,15) ved at nyde et stykke bybrød med noget simpelt belagt, men "at spise (fuldt måltid) om morgenen" var en skam (Præd 10,16). Fuldt måltid blev først taget lidt før eller efter solnedgang, når arbejderne var kommet hjem fra deres arbejde (Luk 17,7; jf. "suppertiden" i Luk 14,17). Middagsmåltid, taget på en tid, hvor klimaforholdene krævede hvile fra anstrengelse (det græske ariston, oversat "middag" i danske bibeloversættelser, Matt 22,4; Luk 11,38, RV randnote "morgenmad"), var generelt meget simpel, brød dyppet i let vin med en håndfuld parset byg (Ruth 2,14), eller "grød og brød knust i en skål" (Bel og Dragen 33), eller brød og stegt fisk (Joh 21,13). Mange, især på rejse, nøjedes med ét måltid dagligt, taget efter solnedgang. Generelt var spisning på andre tidspunkter uformel og tilfældig; aftenen var tiden for det formelle måltid eller gæstebud. Se Måltider.

George B. Eager