Aften; Aftentid

e'-v'-n, ev'-ning, ev-'-n-tid' ("even," "evening," 'erebh; opsia, opse; se Thayer under ordet):

Ordene bruges med lidt forskellige betydninger:

(1) Solnedgangens tid, begyndelsen af den hebraiske dag, som i 3 Mos 15, hvor der gives anvisninger for fjernelsen af urenlighed, som fandt sted ved solnedgang.

(2) Skumringen, tiden med tiltagende mørke, når lamper tændes; 2 Mos 30,8 (bogstaveligt: "mellem de to aftener"); Jer 6,4 ("aftenens skygger").

(3) Nattens tidlige del (Ordsp 7,9; Ez 12,7).

Det græske opse betyder bogstaveligt "sen" (Mark 11,19). Det græske hespera refererer tydeligvis til solnedgang i Luk 24,29. "Aftentid," `eth `erebh, "aftenens tid" (2 Sam 11,2; Es 17,14). "Aften," brugt i forbindelse med ulve (Jer 5,6; Zak 3,3), er fra det hebraiske [`arabhah], som kan betyde "mørke" eller "mørk sky," men mere sandsynligt "slette" eller "ørken".

H. Porter