Gæstebud

Et festmåltid, der blev sørget for til underholdning for en gruppe gæster (Est 5; 7; 1 Pet 4,3); sådan som det, der blev holdt for vor Herre af hans venner i Betania (Matt 26,6; Mark 14,3; jf. Joh 12,2). Disse måltider blev på Kristi tid sædvanligvis kaldt “aftensmåltider”, efter romernes skik, og man deltog i dem hen imod dagens slutning. Det var almindeligt at sende en anden indbydelse (Matt 22,3; Luk 14,17) til dem, der allerede var blevet indbudt. Når hele selskabet var samlet, lukkede husets herre døren med egne hænder (Luk 13,25; Matt 25,10).

Gæsterne blev først forfrisket med vand og vellugtende olie (Luk 7,38; Mark 7,4). En mindre hyppig skik var at forsyne hver gæst med en klædning, som skulle bæres under festen (Præd 9,8; Åb 3,4, 5; Matt 22,11). Ved private gæstebud ledede husets herre måltidet; men ved offentlige lejligheder blev en “festleder” valgt (Joh 2,8). Gæsterne blev placeret i rækkefølge efter alder (1 Mos 43,33) eller efter den rang, de havde (Ordsp 25,6, 7; Matt 23,6; Luk 14,7).

Da skeer, knive og gafler er en moderne opfindelse og var helt ukendte i Østen, måtte man nødvendigvis bruge hænderne alene, og de blev dyppet i fadet, som var fælles for to af gæsterne (Joh 13,26). På vor Herres tid lå gæsterne til bords; men de gamle israelitter sad omkring lave borde med benene over kors, ligesom nutidens orientalere. Gæster blev særligt æret, når ekstra portioner blev sat frem for dem (1 Mos 43,34), og når deres bæger blev fyldt med vin, til det flød over (Sl 23,5). Gæsternes hænder blev sædvanligvis renset ved at blive gnedet på brød, hvis krummer faldt til jorden og blev hundenes del (Matt 15,27; Luk 16,21).

Ved de tre årlige højtider i Jerusalem var familiegæstebud almindelige. Til disse var “enken, den faderløse og den fremmede” velkomne (5 Mos 16,11). Ofringer omfattede også et festmåltid (2 Mos 34,15; Dom 16,23). Fødselsdagsgæstebud nævnes (1 Mos 40,20; Matt 14,6). De blev undertiden trukket ud og ledsaget af løssluppenhed og overdrivelse (1 Mos 21,8; 29,22; 1 Sam 25,2, 36; 2 Sam 13,23). Portioner blev undertiden sendt fra bordet til fattigere venner (Neh 8,10; Est 9,19, 22).