Middelhavet

med-i-te-ra'-ne-an (he thalassa): For hebræerne var Middelhavet havet, hvad der var naturligt ud fra deres beliggenhed.

Derfor omtaler de det ganske enkelt som "havet" (ha-yam), f.eks. 1 Mos 49,13; 4 Mos 13,29; 4 Mos 34,5; Dom 5,17; eller igen er det "det store hav" (ha-yam ha-gadhol, f.eks. 4 Mos 34,6; 4 Mos 34,7; Jos 9,1; Jos 15,12; Jos 15,47; Ez 47,10; Ez 47,15; Ez 47,19; Ez 47,20; Ez 48,28); eller, fordi det lå vest for Israels land, som "det store hav mod solens nedgang" (Jos 1,4; Jos 23,4), og, eftersom vest blev betragtet som "bagsiden", i modsætning til øst som "forsiden", som "det bageste (eller "vestlige" i RV, "yderste" eller "fjerneste" i KJV) hav" (ha-yam ha-'acharon), 5 Mos 11,24; 5 Mos 34,2; Zak 14,8; Joel 2,20, i de sidste to passager sat i kontrast til "det forreste (KJV, "østlige" RV) hav" (ha-yam ha-qadhmoni), dvs. Det Døde Hav. Se Former. Den del af Middelhavet, der ligger direkte vest for Israels land, omtales én gang (2 Mos 23,31) som "filistrenes hav" (yam pelishtim). KJV har "Joppes hav" (Ezra 3,7), hvor RV korrekt gengiver "til havet, til Joppe" (sammenlign 2 Krøn 2,16). Tilsvarende gengives KJV's "Kilikiens og Pamfyliens hav" (ApG 27,5) bedre som "havet ud for Kilikien og Pamfylien" (RV).

I Det Nye Testamente er henvisninger til Middelhavet almindelige, især i beretningerne om Paulus' sørejser, som der henvises til under Paulus. Jesus kom én gang (Mark 7,24) til eller nær havet.

Middelhavsbækkenet var skueplads for de fleste af de gamle civilisationer, som i høj grad har påvirket den vestlige verdens civilisation, bortset fra dem, hvis hjem var i Tigris' og Eufrats dale; og selv disse trængte stadig ind i det, så langt de kunne. Som navnet antyder, er det et indlandshav, kun forbundet med Atlanterhavet ved det smalle Gibraltarstræde. I forholdsvis nyere geologisk tid var det også forbundet med Det Røde Hav, idet Nilens aflejringer, som har udvidet deltaets linje, senere med hjælp fra drivende ørkensand lukkede passagen og forbandt kontinenterne Asien og Afrika. Middelhavets samlede længde er omkring 2.300 miles, dets største bredde omkring 1.080 miles, og dets areal omkring 1.000.000 kvadratmiles. Det falder naturligt i en vestlig og en østlig (Levanten) halvdel, delt ved linjen fra Tunis til Sicilien, hvor det er forholdsvis lavvandet; den vestlige ende er generelt den dybere og når dybder på næsten 6.000 fod. Mod nord gennemskæres det af den italienske og Balkanhalvøen, hvilket danner Lyonbugten, Adriaterhavet og Det Ægæiske Hav. I oldtiden bar disse og andre dele af Middelhavet særlige navne givet af grækerne og romerne, men i sagens natur var deres grænser dårligt definerede. Middelhavets temperatur er om sommeren varmere, om vinteren omtrent den samme som Atlanterhavets. Dets vand har en lidt større specifik vægt, sandsynligvis på grund af en forholdsmæssigt større fordampning.

William Arthur Heidel