Park

park (pardec; Septuaginta paradeisos; sammenlign arabisk firdaus): "Jeg anlagde haver og parker," KJV "frugthaver" (Præd 2,5); "Asaf, vogteren af kongens skov," RV randnote "park" (Neh 2,8). Det samme ord forekommer i Højs 4,13, "Dine skud er en frugthave (RV randnote "paradis") af granatæbler." Ifølge Liddell og Scott forekommer paradeisos først hos Xenofon, som altid bruger det om persiske kongers og adelsmænds parker. Ligesom mange andre ord på fire konsonanter er ordet uden tvivl af østlig oprindelse. Det synes at betegne en indhegning. Det bruges i Septuaginta om Edens have. Sammenlign Luk 23,43; 2 Kor 12,4; Åb 2,7.

Se paradis.

Alfred Ely Day