Paran, El-Paran

pa'-ran, (pa'ran, 'el-pa'ran; Pharan):

(1) El-Paran (1 Mos 14,6) var det sydligste punkt, som kongerne nåede. Septuaginta gengiver 'el med terebinthos og læser: "til terebinten i Paran." Beviserne er spinkle, men det er ikke urimeligt at antage, at dette er det sted, som andre steder (5 Mos 2,8; 1 Kong 9,26, osv.) kaldes Elat eller Elot ('el med feminin endelse), en havneby, som gav navn til Den elanititiske Bugt (den moderne `Aqaba-bugt), ikke langt fra Parans ørken (2).

(2) Mange steder, der nævnes i fortællingen om ørkenvandringerne, lå inden for Parans ørken (4 Mos 10,12; 4 Mos 13,21; 4 Mos 27,14; jf. 13,3.16, osv.). Den identificeres med det høje kalkstensplateau Ettih, der strækker sig fra sydvest for Det Døde Hav til Sinai langs vestsiden af Araba. Denne ørken gav Ismael et tilholdssted, da han blev drevet bort fra sin fars telt (1 Mos 21,21). Hertil kom også David, da han var blevet berøvet Samuels beskyttelse (1 Sam 25,1).

(3) Parans bjerg (5 Mos 33,2; Hab 3,3) kan enten være Jebel Maqrah, 29 miles syd for `Ain Kadis (Kadesh-Barnea) og 130 miles nord for Sinai (Palmer, Desert of the Exodus, 510); eller den højere og mere imponerende bjergkæde vest for `Aqaba-bugten. Dette er det mere sandsynlige, hvis El-Paran med rette identificeres med Elat.

(4) Et sted ved navn Paran synes at være omtalt i 5 Mos 1,1; men der er endnu ikke fundet spor af en sådan by. Paran i 1 Kong 11,18 henviser uden tvivl til området vest for Araba.

W. Ewing