Eden

Lyst.

Haven, hvor vores første forældre boede (1 Mos 2,8-17). Intet geografisk spørgsmål er blevet drøftet så meget som det, der angår dens beliggenhed. Den er blevet placeret i Armenien, i området vest for Det Kaspiske Hav, i Medien, nær Damaskus, i Israels land, i det sydlige Arabien og i Babylonien. Stedet må uden tvivl søges et eller andet sted langs de store floder Tigris’ og Eufrats løb i Vestasien, i “Shinars land” eller Babylonien. Området fra omtrent 33 grader 30’ nordlig bredde til 31 grader nordlig bredde, som er et meget rigt og frugtbart strøg, er af de mest kompetente autoriteter blevet anerkendt som Edens sandsynlige beliggenhed. “Det er et område, hvor vandløb findes i overflod, hvor de deler sig og løber sammen igen, hvor man alene i det mesopotamiske område kan finde det fænomen, at en enkelt flod deler sig i fire arme, som hver især er eller har været en betydelig flod.”

Blandt næsten alle folkeslag findes der overleveringer om vores slægts oprindelige uskyld i Edens have. Dette var den “guldalder”, som grækerne så tilbage på. Menneskene levede dengang et “liv frit for bekymring og uden arbejde og sorg. Alderdom var ukendt; kroppen mistede aldrig sin kraft; tilværelsen var en vedvarende fest uden spor af ondt. Jorden frembragte af sig selv alle gode ting i overdådig overflod.”

Et af de markeder, hvorfra Tyrus’ købmænd skaffede sig rigt broderede stoffer (Ez 27,23); sandsynligvis det samme som det, der nævnes i 2 Kong 19,12 og Es 37,12, som navnet på et område erobret af assyrerne.

Søn af Joa og en af de levitter, som hjalp med at reformere den offentlige gudstjeneste i helligdommen på Hizkijas tid (2 Krøn 29,12).