Søg i bibelleksikonet

Phaleas

På engelsk: PHALEAS

fa-le'-as (Phalaias): En slægt af "tempeltjenere", som drog op med Zerubbabel fra Babylon (1 Esdras 5,29) = "Padon" i Ezra 2,44.CS>; KJV Phaldaius): En af dem, der stod ved Ezras venstre hånd, da han udlagde loven (1 Esdras 9,44) = "Pedaja" i Neh 8,4.

Kilde: International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst.