Phaselis

fa-se'-lis (Phaselis): En by i Lykien i det sydlige Lilleasien, ved havkysten, nær grænsen til Pamfylien, som nogle oldtidsforfattere har henført den til. Da den lå på den yderste ende af et næs, der ragede ud i havet, og havde høje bjerge bag sig, var den både politisk og geografisk adskilt fra resten af Lykien. Derfor kan man forstå, hvordan den tidligt blev et yndet tilholdssted for sørøvere. Allerede i det 6. århundrede f.Kr., da der blev drevet handel med Egypten, prægede byen sine egne mønter; på dem var forstavnen og agterstavnen af en krigsgalej almindeligvis afbildet. Møntprægningen ophørte i 466 f.Kr., men blev genoptaget omkring 400 f.Kr., da byen igen blev praktisk talt uafhængig. I en periode var Phaselis under de seleukidiske konger i Syriens kontrol, men i 190 f.Kr. genvandt den igen sin uafhængighed eller fortsatte som medlem af forbundet af lykiske byer (1 Makk 15,23). Før begyndelsen af den kristne tidsregning havde den mistet en betydelig del af sin tidligere betydning, men den var stadig berømt for sit tempel for Athene, hvor det blev sagt, at Achilleus' sværd blev opbevaret, og også for den rosenolie, der blev fremstillet dér. Den spiller kun en lille rolle i den tidlige kristne historie, men i byzantinsk tid var den sæde for en biskop. Dens sted, som nu markeres af ruinerne af stadion, templer og teater, bærer det tyrkiske navn Tekir Ova.

Se også Lykien.

E. J. Banks