Phaath Moab

fa'-ath, mo'-ab (Codex Alexandrinus Phaath Moab; Codex Vaticanus, fulgt af Swete, Phthaleimoab (1 Esdras 5,11); 1 Esdras 8,31 (KJV "Pahath Moab"), Codex Vaticanus, fulgt af Swete, læser Maathmoab; Fritzsche læser begge steder Phaath Moab): En af slægterne, hvoraf en del, bestående "af Jeshuas og Joabs sønner, 2.812," drog op fra fangenskabet med Zerubbabel og Josva (1 Esdras 5,11), og hvoraf en del, nemlig "Eliaonias, Zaraias' søn, og med ham 200 mænd," drog op med Ezra (1 Esdras 8,31 svarer til "Pahath-moab" i Ezra 2,6; Ezra 8,4; (10,30); og Neh 7,11 (3,11; 10,14)). Som navn på en jødisk klan eller slægt frembyder navnet Phaath eller Pahath Moab vanskeligheder, som der er givet forklaringer på, skønt ingen er overbevisende. Det forstås almindeligvis som "hersker over Moab," hvilket kan henvise til israelitternes erobring af Moab, hvor denne slægt kan have udmærket sig, eller det kan være opstået ved, at en moabitisk slægt slog sig ned og blev indlemmet i hebraisk område, eller ved, at en israelitisk slægt slog sig ned i moabitisk område (sammenlign 1 Krøn 4,22); eller det kan være en forvanskning af et ukendt ord eller navn. Eksempler på en sådan forvanskning er ganske almindelige i disse apokryfe hebraiske egennavne.

Se PAHATH-MOAB.

S. Angus