Renselse

Den proces, hvorved en person, der var uren efter den levitiske lov og dermed udelukket fra helligdommen og højtiderne, blev genindsat i nydelsen af alle disse privilegier.

Folkets store årlige renselse fandt sted på Forsoningsdagen (se denne).

Men i dagliglivets detaljer fandtes der særlige årsager til ceremoniel urenhed, som hver især blev imødekommet af ceremonielle love fastsat for hvert enkelt tilfælde. For eksempel tilfældet med den spedalske (3 Mos 13, 14) og med huset, der var besmittet af spedalskhed (14,49-53; se også Matt 8,2-4). Urenhed ved berøring af et dødt legeme (4 Mos 19,11; Hos 9,4; Hag 2,13; Matt 23,27; Luk 11,44). Tilfældet med ypperstepræsten og nasiræeren (3 Mos 21,1-4, 10, 11; 4 Mos 6,6, 7; Ez 44,25). Renselse blev udført ved badning og vask af tøjet (3 Mos 14,8, 9); ved vask af hænderne (5 Mos 21,6; Matt 27,24); vask af hænder og fødder (2 Mos 30,18-21; Hebr 6,2, “dåbshandlinger”, RV randnote, “vaskninger;” 9,10); stænkning med blod og vand (2 Mos 24,5-8; Hebr 9,19) osv. Hentydninger til denne rite findes i Sl 26,6; 51,7; Ez 36,25; Hebr 10,22.