Shebna

sheb'-na (shebhna'; Somnas; men shebhnah i 2 Kong 18,18; 2 Kong 18,26; betydningen er usikker (2 Kong 18,18; 2 Kong 18,26; 2 Kong 18,37; 2 Kong 19,2 = Es 36,3; Es 36,11; Es 36,22; Es 37,2; Es 22,15)):

1. Stilling i Esajas 22:

I Es 22,15 omtales Shebna som den, "der er over huset", eller husholdningen, tilsyneladende kongens. Udtrykket oversættes med "husets forvalter" i Revised Version (britisk og amerikansk) i 1 Mos 43,16; 1 Mos 43,19; 1 Mos 44,1, og forekommer også i 39,4, "tilsynsmand"; 44,4. Det bruges om en embedsmand i Nordriget i 1 Kong 16,9; 1 Kong 18,3; 2 Kong 10,5. Denne embedsmand skelnes fra ham, "der var over byen", i 2 Kong 10,5, og det siges i 2 Kong 15,5, at efter at hans far Azarja var blevet ramt af spedalskhed, var "Jotam, kongens søn, over husholdningen og dømte hele folket i landet." Endvidere taler Es 22,15 om "denne cokhen", et udtryk, der må gælde Shebna, hvis profetien handler om ham. Dette ord er participiet af et verbum, der betyder "at være til nytte eller tjeneste", altså "at gavne" i Job 15,3; Job 22,2; Job 34,9. Det feminine participium bruges om Abishag i 1 Kong 1,2; 1 Kong 1,4, hvor King James Version, randnote, oversætter "cherisher"; BDB gengiver det med "tjener" eller "forvalter" i Es 22,15. Det forekommer også som en kana'anæisk glosse i Tell el-Amarna-brevene (Winckler, nummer 237,9). Cokhen var tydeligvis en højtstående embedsmand: Shebna havde prægtige vogne (22,18), men hvad embedet nøjagtigt var, er ikke sikkert. Den anden henvisning til Shebna i profetiens titel ville få én til at slutte, at det betegnede ham, "der var over husholdningen", dvs. sandsynligvis paladsets statholder eller hofmarskal. Ordet cokhen er således en almen titel; andre benægter dette og hævder, at det i så fald ville forekomme hyppigere.

2. Shebna i 2 Kongebog 18 f:

I 2 Kong 2 f = Es 36 f finder vi også en Shebna nævnt blandt Hizkijas embedsmænd. Her kaldes han copher, "skriver" eller "sekretær", dvs. en slags statsminister, mens Eljakim er den, "der er over husholdningen". Er Shebna i Es 22 da den samme som denne embedsmand? Det er naturligvis muligt, at to mænd med samme navn havde høje embeder omtrent samtidig. Vi finder en Josva (ben Asaf), "historieskriver", under Hizkija (2 Kong 18,18) og en Josva (ben Joahaz) med nøjagtig samme stilling under Josija et århundrede senere (2 Krøn 34,8). Men et sådant sammenfald er sjældent. Hvis der havde været to høje statsembedsmænd med dette navn, er det højst sandsynligt, at de på en eller anden måde ville være blevet skelnet fra hinanden. Shebnas navn menes at være aramæisk og peger dermed på fremmed herkomst, men G. B. Gray, "Isa," ICC, 373 ff, benægter dette. Vi kan måske med rimelig sikkerhed slutte, at han var en opkomling, af den kendsgerning at han huggede sig en grav i Jerusalem, tilsyneladende blandt adelens grave, mens en indfødt ville have haft en fædrene gravplads i landet.

I 2 Kongebog er Shebna imidlertid skriveren og ikke paladsets statholder. Hvordan skal dette forklares? Svaret findes i Esajas' profeti.

3. Esajas 22,15 ff:

Profetien i Es 22 deler sig i 3 afsnit. Ordene "mod (ikke, som Revised Version (britisk og amerikansk), "til") Shebna, som er over huset", eller paladset, er egentlig profetiens titel og bør derfor stå helt i begyndelsen af vers 15.

(1) Es 22,15-18 udgør en helhed. I 22,16 bør ordene "hugger sig en grav ud" osv. placeres umiddelbart før resten af verset som 22,16a, mens resten af afsnittet står i anden person. Vi læser således (22,15-17): `Mod Shebna, som var over huset. Så siger Herren, Hærskarers Jahve: Gå hen til denne forvalter (Revised Version, randnote), som hugger sig en grav ud i det høje, udmejsler en bolig til sig selv i klippen, (og sig): Hvad har du her, og hvem har du her, siden du her har hugget dig en grav ud? Se, Hærskarers Jahve, ....' osv. G.H. Box (Isaiah) ville desuden omplacere nogle dele af 22,17 f. Shebna skal kastes som en bold ind i "et land vidt til siderne", dvs. et bredt, vidtstrakt land. Han tiltales som en skændsel for sin kongelige herres hus. Profetens sprog er et personligt skældsord, og man spørger, hvad der havde gjort ham så vred. Nogle (f.eks. Dillmann, Delitzsch) foreslår, at Shebna var leder af et pro-egyptisk parti, mens andre (f.eks. Cheyne) mener, at partiet var pro-assyrisk (sammenlign Es 8,5-8 a). Den faktiske datering af profetien kan kun udledes indirekte.

(2) Es 22,19-23 indeholder en profeti, som siger, at Eljakim skal få en andens post, tilsyneladende Shebnas, hvis dette afsnit er af Esajas; 22,23 anses dog af mange for at være en glosse. Disse vers er ikke så heftige i tonen som de foregående. Nogle hævder, at afsnittet ikke er af Esajas (Duhm, Marti). Det kan dog godt være esajansk, blot senere i tid end 22,15 ff, muligvis tænkt som en ændring af den tidligere udtalelse. Paladsets statholder skal miste sit embede og efterfølges af Eljakim, som ses at have denne post i 2 Kong 2 f.

Se ELJAKIM.

(3) Es 22,24 f er tilføjelser til de to udsagn af en senere hånd; de forudsiger undergangen for en embedsmand som Eljakim på grund af hans egen familie.

4. Profetiens datering:

Der er intet a priori imod at tro, at disse tre afsnit er helt uafhængige af hinanden, men der synes at være en vis forbindelse mellem (1) og (2), og igen mellem (2) og (3). Nu er det spørgsmål, der skal løses, forholdet mellem Es 22,15 ff og 2 Kong 2 f = Es 36 f, hvor begivenhederne i 701 f.Kr. gives. Vi har følgende kendsgerninger:

(a) Shebna er skriver i 701, og Eljakim er paladsets statholder;

(b) Shebna er paladsets statholder i Es 22,15 og skal afsættes;

(c) hvis Es 22,18-22 er af Esajas, skulle Eljakim efterfølge Shebna på denne post.

Hvis vi for øjeblikket ser bort fra alt undtagen (a) og (b), er den eneste løsning, der i nogen grad er tilfredsstillende, at Es 22,15-18 skal dateres før 701 f.Kr. Dette er den opfattelse, G.B. Gray foretrækker i det citerede værk. Og dette er den mest tilfredsstillende teori, hvis vi tager (2) ovenfor i betragtning. Profetien, som da var indeholdt i (1), var endnu ikke blevet opfyldt i 701, men (2) var gået i opfyldelse; Shebna var ikke længere paladsets forstander, men havde stillingen som skriver. Landflygtighed kunne stadig vente ham.

En anden forklaring fremsættes af K. Fullerton i AJT, IX, 621-42 (1905) og kritiseres af E. Konig i X, 675-86 (1906). Fullerton afviser vers 24 f. som ikke stammende fra Esajas og hævder, at Es 22,15-18 blev talt af profeten tidligt i Manasses regering, dvs. senere end 2 Kong 2 f., »ikke så meget som en profeti, en enkel forudsigelse, men som et forsøg på at drive Shebna fra embedet. .... Det må indrømmes, at Esajas sandsynligvis ikke havde held med sig. Det reaktionære parti synes at være forblevet ved magten under Manasses regering. .... Heldigvis afhænger Esajas’ moralske betydning ikke af opfyldelsen af den ene eller den anden specifikke forudsigelse. Vi har ikke at gøre med et vandrende orakel, men med en stor karakter og et ædelt liv« (s. 639). Han slutter derpå ud fra Manasses blodbad (2 Kong 21,16), »at der var blevet dannet en sammensværgelse mod ham af det profetiske parti, som foreslog at sætte Eljakim på tronen« (s. 640). Han mener, at Esajas ikke ville »ty til sådanne voldelige midler«, og derfor gør Esajas’ karakter det tvivlsomt, om han var forfatteren til 22,20-23. Denne del skulle da skyldes det profetiske parti, »som gik et skridt længere, end deres store leder ville godkende.« Denne opfattelse forudsætter for meget,

(a) at udtrykkene i 22,20-23 sigter til kongelig magt;

(b) at Eljakim var af Davids slægt, medmindre vi har en mand af ikke-davidisk oprindelse, der stræber efter tronen, hvilket igen er noget uhørt i Juda; og

(c) at der fandtes en sådan sammensværgelse under Manasses regering, hvilket vi ikke har noget bevis for.

David Francis Roberts