Hizkija

Ham som Jahve har styrket.

Søn af Akaz (2 Kong 18,1; 2 Krøn 29,1), som han efterfulgte på tronen i Judas rige. Han regerede i niogtyve år (726-697 f.Kr.). Denne konges historie findes i 2 Kong 18,20, Es 36-39 og 2 Krøn 29-32. Han omtales som en stor og god konge. I det offentlige liv fulgte han sin oldefar Uzzijas eksempel. Han satte sig for at afskaffe afgudsdyrkelsen i sit rige, og blandt andet, som han gjorde med dette formål, ødelagde han “kobberslangen”, som var blevet ført til Jerusalem og var blevet genstand for afguderisk tilbedelse (4 Mos 21,9). En stor reformation blev gennemført i Judas rige på hans tid (2 Kong 18,4; 2 Krøn 29,3-36).

Da Sargon døde, og hans søn Sankerib besteg Assyriens trone, nægtede Hizkija at betale den skat, som hans far havde betalt, og “gjorde oprør mod Assyriens konge og tjente ham ikke”, men indgik et forbund med Egypten (Es 30; 31; 36,6-9). Dette førte til Sankeribs invasion af Juda (2 Kong 18,13-16), hvor han indtog fyrre byer og belejrede Jerusalem med belejringsvolde. Hizkija gav efter for den assyriske konges krav og gik med til at betale ham tre hundrede talenter sølv og tredive talenter guld (18,14).

Men Sankerib handlede troløst mod Hizkija (Es 33,1) og invaderede for anden gang inden for to år hans rige (2 Kong 18,17; 2 Krøn 32,9; Es 36). Denne invasion endte med ødelæggelsen af Sankeribs hær. Hizkija bad til Gud, og “den nat gik Herrens engel ud og slog 185.000 mænd i assyrernes lejr.” Sankerib flygtede med den knuste rest af sine styrker til Nineve, hvor han sytten år senere blev myrdet af sine sønner Adrammelek og Sareser (2 Kong 19,37).

Beretningen om Hizkijas sygdom og mirakuløse helbredelse findes i 2 Kong 20,1, 2 2 Krøn. 32,24, Es 38,1. Forskellige udsendinge kom for at lykønske ham med hans helbredelse, og blandt dem var Merodak-Bal'adan, statholderen i Babylon (2 Krøn 32,23; 2 Kong 20,12). Han afsluttede sine dage i fred og velstand og blev efterfulgt af sin søn Manasse. Han blev begravet i “de fornemste af Davids sønners grave” (2 Krøn 32,27-33). Han havde “efter sig ingen som ham blandt alle Judas konger, og heller ingen før ham” (2 Kong 18,5).