Døde Hav

Det navn, som græske forfattere i det andet århundrede gav dette indhav, der i Skriften kaldes “salthavet” (1 Mos 14,3; 4 Mos 34,12), “slettens hav” (5 Mos 3,17), “østhavet” (Ez 47,18; Joel 2,20) og ganske enkelt “havet” (Ez 47,8). Araberne kalder det Bahr Lut, dvs. Lots Hav. Det ligger omkring 16 miles (ca. 26 km) i lige linje øst for Jerusalem. Dets overflade ligger 1.292 fod (ca. 394 m) under Middelhavets overflade. Det dækker et område på omkring 300 kvadratmiles (ca. 777 km²). Dets dybde varierer fra 1.310 til 11 fod (ca. 399 til 3 m). Ud fra forskellige fænomener, der er blevet iagttaget, synes dets bund stadig at synke. Det er omkring 53 miles (ca. 85 km) langt og har en gennemsnitlig bredde på 10 miles (ca. 16 km). Det har intet afløb; den stærke varme i området forårsager så hurtig fordampning, at dets gennemsnitlige dybde, trods de floder der løber ud i det, holdes med ringe variation. Jordan alene udleder ikke mindre end seks millioner tons vand i det hvert døgn.

Vandet i Døde Hav indeholder 24,6 procent mineralsalte, omkring syv gange så meget som almindeligt havvand; derfor har det en usædvanlig stor bæreevne. Magnesiumklorid forekommer i størst mængde; dernæst natriumklorid (almindeligt salt). Men terrasser af alluviale aflejringer i Jordans dybe dal viser, at der tidligere strakte sig én stor sø fra Meroms vande til foden af vandskellet i Araba. Vandet stod da omkring 1.400 fod (ca. 427 m) over Døde Havs nuværende niveau, eller lidt over Middelhavets niveau, og var på den tid langt mindre salt.

Intet levende kan eksistere i dette hav. “De fisk, der føres ned af Jordan, dør straks, og hverken muslinger eller koraller kan leve i det; men det er en fabel, at ingen fugl kan flyve over det, eller at der ikke findes levende væsener på dets bredder. Dr. Tristram fandt på kysterne tre slags isfugle, måger, ænder og lappedykkere, som han siger lever af de fisk, der kommer ind i havet i stimer og kort efter dør. Han indsamlede hundrede og atten fuglearter, nogle nye for videnskaben, på kysterne eller svømmende eller flyvende over vandet. De rørskove, som enkelte steder omkranser det, er hjemsted for omkring fyrre arter af pattedyr, flere af dem dyr, der er ukendte i England; og utallige tropiske eller subtropiske planter fylder luften med duft overalt, hvor ferskvand kan nå frem. Klimaet er fuldkomment og yderst behageligt, og der findes måske virkelig intet sted i verden, hvor et sanatorium kunne oprettes med så store udsigter til gavn som ved Ain Jidi (Engedi).”, Geikie’s Hours, etc.