Torn

Hebr. hedek (Ordsp 15,19), gengivet “brombærkrat” i Mika 7,4. En eller anden tornet plante af Solanum-familien, egnet til hække. Dette er sandsynligvis det såkaldte “Sodomas æble”, som vokser meget rigeligt i Jordandalen. “Det er en buskagtig plante, fra 3 til 5 fod høj (ca. 0,9-1,5 m), med stærkt forgrenede stængler, tæt beklædt med torne som dem på den engelske brier, med meget store blade, uldne på undersiden og tornede på midterribben.”

Hebr. kotz (1 Mos 3,18; Hos 10,8), gengivet akantha af LXX. I Det Nye Testamente gengives dette ord akantha også med “torne” (Matt 7,16; 13,7; Hebr 6,8). Ordet synes at betegne enhver tornet eller stikkende plante (Jer 12,13). Det er af nogle blevet identificeret med Ononis spinosa.

Hebr. na’atzutz (Es 7,19; 55,13). Dette ord er blevet tolket som betegnelse for Zizyphus spina Christi, eller jujubetræet. Nogle antager, at tornekronen, som de romerske soldater i løssluppen grusomhed satte på vor Frelsers pande før hans korsfæstelse, var flettet af grene fra dette træ. Det breder sig over en stor del af Jordandalen. Det kaldes undertiden lotustræet. “Tornene er lange og skarpe og tilbagebøjede og fremkalder ofte et betændt sår.” Det vokser ofte til stor størrelse.

Hebr. atad (Sl 58,9) gengives i LXX og Vulgata med Rhamnus, eller Lycium Europoeum, en tornet busk, som er almindelig over hele Israels land. På grund af sin lighed med buksbom kaldes den ofte buksbom-torn.