Sulte

sul'-te (ra`ebh, razah): "At sulte" som transitivt verbum er oversættelsen af ra`ebh, "at sulte" (1 Mos 41,55) : "Hele Egyptens land sultede"; af ra`abh, "sult" (Es 5,13), "Deres ærede mand sultede", randnote "hebraisk deres ære er sult"; af razah, "at gøre mager", "sulte" (Zefanias 2,11), "For han skal sulte alle jordens guder"; det er intransitivt som oversættelsen af ra`ebh (Ordsp 10,3), "Herren vil ikke tillade den retfærdiges sjæl at sulte."