Sult

hun'-ger (ra`abh; limos (subst.), peinao (vb.):

(1) Trangen til mad, en fysiologisk fornemmelse forbundet med mavens tomhed og afhængig af en eller anden tilstand i slimhinden;

(2) udsultning som følge af mangel på mad, som i 2 Mos 16,3; Es 49,10;

(3) at føle trang til mad, som i 5 Mos 8,3; når det bruges til at angive den tilstand, der skyldes almindelig knaphed på mad, som i Jer 38,9; Ez 34,29, erstattes det i Revised Version (British and American) af "hungersnød". Ordet bruges til at udtrykke den fattigdom, som følger af lediggang og dovenskab (Ordsp 19,15). Fraværet af denne tilstand angives som et af kendetegnene på den fremtidige lykkelige tilstand (Es 49,10; Ez 34,29; Åb 7,16). Billedligt kaldes den lidenskabelige stræben efter moralsk og åndelig retskaffenhed at hungre og tørste efter retfærdighed (Matt 5,6); og den sjælens tilfredsstillelse, som modtager Kristus, beskrives som en tilstand hvor "han ikke skal hungre" (Joh 6,35).

Ved to lejligheder siges det om vor Herre, at han hungrede (Matt 21,18; Luk 4,2); 9 gange bruges det gamle engelske udtryk "an hungred", hvor "an" er et præfiks, som angiver, at tilstanden fortsætter (Matt 12,1; Matt 12,3; Matt 25,35; Matt 25,37; Matt 25,42; Matt 25,44; Mark 2,25; Luk 6,3 i King James Version). I Matt 4,2 er King James Versions "an hungred" ændret til "hungered" i Revised Version (British and American). "Hard bestead and hungry" i Es 8,21 betyder sat (det vil sige anbragt) i en hård tilstand, "stærkt nødstedt", American Standard Revised Version. Ordet forekommer hos Spenser: "Thus ill bestedd and fearful more of shame" (I, i, 24). Henvisningen til forstærkelsen af sultfornemmelsen, når en, der er ved at sulte, vågner fra en drøm om mad (Es 29,8), illustreres levende af den antarktiske opdagelsesrejsendes erfaring (Shackleton, Heart of the Antarctic, II, 9).

Alexander Macalister