Surdej

Hebr. seor (2 Mos 12,15, 19; 13,7; 3 Mos 2,11), resten af dejen fra den foregående bagning, som var gæret og blevet sur.

Hebr. hamets, egentlig “gæring”. I 4 Mos 6,3 er “vineddike” mere korrekt “gæret vin”. I 2 Mos 13,7 ville den rette gengivelse være: “Ugærede ting [hebr. matstsoth] skal spises i de syv dage; og der må ikke ses gærede ting [hamets] hos dig, og der må ikke ses syrnet dejmasse [seor] hos dig i hele dit område.” Den kemiske definition af gær eller surdej er “et stof i en tilstand af forrådnelse, hvis atomer er i stadig bevægelse.”

Brugen af surdej var strengt forbudt i alle offergaver, der blev bragt til Herren ved ild (3 Mos 2,11; 7,12; 8,2; 4 Mos 6,15). Dens hemmeligt gennemtrængende og udbredende kraft henvises der til i 1 Kor 5,6. I denne henseende bruges den til at illustrere Himmerigets vækst både i det enkelte hjerte og i verden (Matt 13,33). Den er også et billede på fordærv og på hjertets og livets forvendthed (Matt 16,6, 11; Mark 8,15; 1 Kor 5,7, 8).