Sur

sur:

(1) bocer, »umoden«, »ikke moden«: »Fædrene har spist sure druer« (Jer 31,29; Ez 18,2; jf. Es 18,5 King James Version).

(2) cur, »at vige af«, »udarte«: »Deres drik er blevet sur« (King James Version randnote »gået«, Revised Version randnote »Deres drikkelag er forbi«).

sur (Codex Vaticanus Assour, Codex Alexandrinus Sour): De, der boede i Sur, nævnes sammen med indbyggerne i Sidon, Tyrus, Ocina osv. som nogle, der frygtede Holofernes' og den assyriske hærs fremrykning (Judith 2,28). Navnene følger rækkefølgen fra nord mod syd, og Sur følger straks efter Tyrus (det moderne Sur]), som det derfor næppe kan identificeres med. Ingen sandsynlig identifikation er blevet foreslået.

Se også JERUSALEM.

zur (tsur "klippe"):

(1) En fyrste eller høvding (4 Mos 25,15; 4 Mos 31,8) fra Midjan, fader til den kvinde, som sammen med Zimri blev dræbt af Pinehas. Jos 13,21 beskriver ham som en af Sihons fyrster, men henvisningen dér regnes for en glosse.

(2) En indbygger i Gibeon (1 Krøn 8,30; 1 Krøn 9,36), som ifølge Curtis sandsynligvis skal forbindes med "Zeror" i 1 Sam 9,1.