Tilsynsmand

o-ver-se'-er, or -ser': En der fører tilsyn, inspicerer; i Det Gamle Testamente fra natsach (2 Krøn 2,18; i 2 Krøn 34,13 ændrer Revised Version (britisk og amerikansk) til "sat til at lede"), og paqadh (1 Mos 39,4; 1 Mos 39,5; 2 Krøn 34,12; 2 Krøn 34,17; Revised Version (britisk og amerikansk) har dette ord for KJV's "embedsmænd" i 1 Mos 41,34, og for "herskere" i 1 Krøn 26,32); i Det Nye Testamente én gang for episkopos, i ApG 20,28, hvor Revised Version (britisk og amerikansk) har "biskopper" (randnote "tilsynsmænd"; jf. 1 Pet 5,2).

Se BISKOP.