Tin

Hebr. bedil (4 Mos 31,22; Ez 22,18, 20), et metal, der var velkendt i oldtiden. Det er den almindelige opfattelse, at fønikerne fra Tyrus og Sidon fik deres forsyninger af tin fra De Britiske Øer. I Ez 27,12 siges det at være blevet bragt fra Tarshish, som sandsynligvis var en handelsplads, der blev forsynet med varer fra andre steder. I Es 1,25 forstås det ord, der dér gengives sådan, almindeligvis som bly, den legering, som sølvet var blevet blandet med (v. 22). Ilden under det babyloniske fangenskab skulle blive midlet til at rense den afguderiske legering ud, som havde fordærvet folket.